Den blot 22-årige dansk-japanske sangerinde er kendt for at skrive sange, der på et splitsekund får lytteren til at svæve afsted mod varmere himmelstrøg, som på en lun brise af drømmende melodier – og måske netop derfor, springer titlen på hendes nye single i øjnene.
’Rain’ varsler ikke blot den uundgåelige, våde vejrudsigt, vi som danskere står overfor, når den sidste sensommersolstråle er væk, bladene falder af træerne og dagene langsomt svinder ind – singlen er også en forandring i Mina Okabes velkendte, blide pop og ærlige dagbogs-sangskrivning.
“EN AF DE MEST PERSONLIGE SANGE”
”Jeg skrev ’Rain’ på et tidspunkt i mit liv, hvor jeg ikke følte, jeg kunne gøre noget rigtigt eller godt nok. Jeg holdt mine tanker for mig selv – skjulte overfor andre, hvordan jeg havde det. ’Rain’ handler om at rykke sig mentalt, at turde udvikle sig og ændre dårlige vaner til det bedre,” fortæller Mina Okabe. ”Den er meget selvreflekterende og en af de mest personlige sange, jeg har skrevet.”
RADIOHITS, 5-STJERNEDE ANMELDELSER OG +1.8 MIO REELS
Hvis man skal reflektere lidt over de seneste par år i Mina Okabes liv er det på alle måder en solstrålehistorie. Sange som ’I’m Done’ og ’Walk Away’ blev hits på både radio og streaming, mens det længeventede debutalbum, ’Better Days’, blev sendt på gaden til lutter 5-stjernede anmeldelser. Samtidig blev singlen, ’Every Second’, et regulært Instagram-fænomen med mere end 1,8 millioner kreative video-Reels på ganske få måneder. Hverken Ed Sheeran, Lady Gaga, Dua Lipa eller The Weeknd, kom i nærheden af det unge pophåb fra Danmark med deres globale hits.
“JEG ER DYBT TAKNEMLIG OVER, AT LUKAS GRAHAM INVITEREDE MIG MED PÅ TOUR”
Sommeren bød også på nye highlights for Mina Okabe som endelig fik festival-debut og også blev inviteret med som Special Guest på Lukas Grahams seks store ’In The Round’-koncerter i august.
”Jeg er dybt taknemmelig over, at Lukas Graham inviterede mig med på tour. De koncerter lærte mig rigtig meget og hans publikum var helt fantastisk. Roskilde Festival var en drøm, der gik i opfyldelse – jeg fik næsten tårer i øjnene, da jeg fandt ud af, jeg var blevet booket. At gå ind på scenen foran alle de mennesker som var kommet for at se koncerten, var utroligt overvældende – det er et unikt øjeblik, hvor man både er stolt og ydmyg over at kunne gøre, det man gør,” fortæller Mina Okabe.
HEADLINER TOUR
Dette efterår kan man opleve Mina Okabe på sin første Danmarksturné i eget navn, mens der også arbejdes på færdiggørelsen af et kommende album, som forventes på gaden i begyndelsen af 2023. Find billetter på bill.et/minaokabe
Lamin aka Lams er en af rapscenens nyeste, og mest innovative navne. Den 26-årige rapper har trods sin relativt korte tilstedeværelse i spotlightet, vist sig, at være en unik artist med en særlig kreativ udfoldelse, i et figurativt tekstunivers. Det kom særligt til udtryk på sidste års album udgivelse “Hva ved de om Lams”. Lams sluttede 2021 af med sit udsolgte Lille VEGA show, samt EP’en “Ny Agenda”, der udkom som et fællesprojekt mellem Lamin og Artigeardit.
2022 har hidtil været Lamins absolutte højdepunkt i karrieren. Det første halvår blev skudt i gang med den tunge og kompromisløse “Æstetisk”, der blev udnævnt til P3’s Uundgåelige. Han fulgte op med “Window”, der ligeledes strøg i A-rotation, og er blevet et stort live nummer. Herefter udkom “Vågen” med Artigeardit, der i skrivende stund har placeret sig som et top 10 hit på Spotifys Top 50. Allersenest har Lamin udgivet sit største hit (baseret på chart placeringer), “Gode Dage, Gode Drinks”. Singlen udkom som forløber for det nye album, “Kronisk Skeptisk”.
Lamin har netop udsendt sit 2. studiealbum, “Kronisk Skeptisk”. Lamin er en meget reflekterende og velovervejet person, der gerne stopper op og mærker efter før han træffer afgørende beslutninger. Den tilnærmelsesvist perfektionistiske rapper, lægger ligeledes meget energi i overvejelserne omkring sine værker. Koncepter, titler, visualitet mv. ‘Kronisk Skeptisk’ indkapsler fortællingen på albummet, og er meget sigende for øjebliksbilledet i Lamins liv. Et liv med skole, blev skiftet ud med et liv som turnerende rapper. Et sceneskift, der kræver at han holder tungen lige i munden, og passer på sig selv, hvilket til tider resulterer i en kronisk skeptisk tilstand.
Oplev Lamin optræde når han i februar og marts indtræder 10 venues rundt om i Danmark.
Billetsalget starter torsdag d. 15 september kl. 10 på bill.et/lamin
Selvom det blot er fire år siden, den unge sangskriver Nicklas Sahl fra Hadsten debuterede på den danske musikscene, har han allerede bevist, at han kan skrive kæmpehits. Med sange som ’Four Walls’, ’Planets’ og ’New Eyes’ samt det nyeste album ’God Save The Dream’ på sit CV, tager Nicklas Sahl igen ud på landets spillesteder.
Siden debuten i 2018 er hans sange braget ud i danskernes øregange og hjerter! Nicklas Sahl er et af de største gennembrud på den danske musikscene i mange år – et sjældent set og, ikke mindst, hørt talent, der med meloditække som få, en stemme ud over det sædvanlige og hits på stribe har slået sit navn fast på rekordtid. I år er han sågar at finde blandt deltagerne i det populære TV-program ’Toppen af Poppen’.
Til sidste års SPOT Festival i september måned var Store Sal i Musikhuset i Aarhus fyldt til bristepunktet med publikum, og GAFFA sendte også hele fem funklende stjerner efter showcase-koncerten under overskriften: ”En magtdemonstration i moderne popmusik!”
Nu tager den velkendte stemme med de store drømme på efterårsturné. Med sange som ’Four Walls’, ’Planets’ og ’New Eyes’ samt det nyeste album ’God Save The Dream’ på sit CV, tager Nicklas Sahl igen ud på landets spillesteder.
Billetterne går i salg i morgen på bill.et/nicklassahl
Scarlet Pleasures nye single, ’Sunshine’, rummer al det musikalske D-vitamin, som har gjort dem til et af de største og vigtigste bands i dansk musik, men prikker også til efterårsstemningen i os alle.
FORSANGER OG GUITARIST EMIL GOLL FORTÆLLER
”Sommeren er fuld af minder, lyde, smage og dufte. Bare det, at smide sig i græsset, lukke øjnene og mærke solens stråler, kan sende en helt tilbage og vække følelser, man havde glemt – på godt og ondt. For sommeren er også fuld af knuste hjerter, der får svært ved at hele, når solens stråler er væk,” fortæller forsanger og guitarist Emil Goll, der, sammen med bassist Alexander Malone og trommeslager Joachim Dencker, er i fuld gang med indspilningerne af et nyt Scarlet Pleasure-album.
ER DU SUNSHINE EN SOMMER DRENGENE HAR HAFT!
Scarlet Pleasures, uden sammenligning, største festival-tour nogensinde startede allerede da de åbnede rækken af Fredagsrock-koncerter på Plænen i Tivoli i april måned. Og siden, har de ikke set sig tilbage, men ramt den ene hovedscene efter den anden og festet sammen med hele Danmark!
MILEPÆLE GENNEM TIDEN
Den første milepæl for Scarlet Pleasure, var da de fik lov at optræde til skolefest i de spæde teenageår. Milepæle er der kun blevet sat flere af siden gennembruddet i 2014 – heriblandt en anmelderrost koncert på Roskilde Festivals Orange Scene – og med ’What A Life’ fra Thomas Vinterbergs OSCAR-succes, ’Druk’, er udlandseventyret for alvor begyndt at banke på.
UDSOLGTE SHOWS I UDLANDET
Tidligere på året kunne Scarlet Pleasure spille for udsolgte sale på deres Skandinaviske tour og senere denne måned, følges ’Sunshine’ op med flere europæiske shows, hvor der allerede kan meldes om få billetter i både London og Paris.
”I den sang jeg har lavet, er der fire personer, der fra hvert deres sted i livet og med hver deres baggrund er tvunget til at standse op og tænke sig om. Hvad er det i grunden jeg gør her? Hvordan er det kommet så vidt? (…) Nogen gang er der en alvor og du kan ikke bare søge tilflugt i en idealforestilling om, at du skal have noget ud af dit liv. Lige pludselig så er det bare væk,” udtaler Steffen Brandt i programmet Min Sang Til Danmark.
’E45 – Nordgående Retning’ er skrevet af Steffen Brandt og produceret af Lars Skjærbæk (Peter Sommer, Michael Falch m.fl), der har iklædt den en atmosfærisk Twin Peaks inspireret lyd. Den opmærksomme lytter vil også finde en hilsen til TV2 sangen fra 1988 ’Kys det nu (det satans liv)’ i teksten til ’E45 – Nordgående retning’.
’Min Sang til Danmark’ er efterårets store musikalske satsning på DR 1. I løbet af i alt 5 programmer følger vi 15 store danske musikere i deres arbejde med at skrive deres bud på en sang til Danmark. De øvrige medvirkende er Andreas Odbjerg, Anne Linnet, Sanne Salomonsen, Mads Langer, Branco, Simon Kvamm, Stine Bramsen m.fl.
Steffen Brandts program sendes d. 3. september, kl. 20:00, på DR 1. Hør singlen her https://steffenbrandt.lnk.to/E45
Det er få debutartister som kan overskinne Alba Augusts 2021. Fra hendes første TV-optræden på Guldbaggehalan til ’Framtidens Artist’ i P3 og forsiden af Nöjesguiden. Ved siden af at skrive sange og indspille sit album har Alba også spillet med i film og TV-serier. Selv beskriver Alba August således: “– Körer, synthar och okontrollerade trummor har hjälpt mig spegla mina känslor. Hela min resa i att börja göra musik har handlat om att släppa kontrollen. Albumet handlar om sökande efter frihet, om att vara världens blygaste och ensammaste”
Et af 00’ernes mest elskede og betydningsfulde bands genopstod med ét den 28. april 2022. En nyhed der ikke blot stod alene, men som samtidig fortalte om en ny rejse for tre venner der, om nogen, farvede dansk rock med egne stilsikre, drømmende strøg – dengang og nu igen, 17 år senere, med genfundet inspiration og nysgerrighed i hinandens væsner og musikalitet, med koncerter i kalenderen og meget mere musik på vej som Swan Lee!
’Heaven’ er dermed det første udspil fra Pernille Rosendahl, Emil Jørgensen og Jonas Struck siden 2005 – og som titlen antyder, svæver Swan Lee atter højt på himlen. De musikalske vingeslag bringer en velkendt, men fornyet melodi ind i 2022 fra en trio, der har brugt de seneste par år på, at forfine og udvikle et udtryk, der forener en fælles kreativ legesyge med det nærværende.
”Mange af vores nye sange er skrevet på klaver. De opstår mellem os i et nærværende øjeblik og derfra giver vi slip, sammen. Der er helt klart en genkendelig tone i ’Heaven’, som uundgåeligt er os tre. Men hvor vi brød igennem i en tid, hvor man dyrkede det indadvendte, er Swan Lee, her og nu, en langt mere udadvendt og eksperimenterende organisme, uden for meget føleri, men med plads til alt der er sanseligt og frit,” fortæller Pernille Rosendahl.
’Heaven’ er skrevet med den færøske musiker og sangskriver, Teitur, på en af Swan Lee’s ture til den lille øgruppe i Nordatlanten. Ligesom det kommende album, er singlen produceret i samspil med Søren Buhl Lassen (Brimheim, moi caprice, Lucky Lo m.fl.)
Swan Lee bragede ind i danskernes hjerter med den anmelderroste albumdebut, ’Enter’, fra 2001. Gruppens første store hit kom med Bond-hymnen, ’Tomorrow Never Dies’, der vidnede om et nyt dansk navn der turde drømme stort. Det selvbetitlede andet album gik direkte ind som nr. 1 på den danske hitliste i 2004. Det samme gjorde singlen, ’I Don’t Mind’, der fik følgeskab af kæmpehits som ’Love Will Keep You Warm’ og ’What Is Love?’. Selvom Swan Lee blot udgav to albums, står deres navn unægteligt skrevet som et af de mest elskede og betydningsfulde bands i 00’erne – og i dansk musikhistorie.
Udover ny musik, kan danskerne også se frem til foråret 2023, hvor Swan Lee kommer hele landet rundt, når intet mindre end 14 spillesteder gæstes med bandets velkendte hits og nyt album på gaden.
Den 24-årige sanger, Khalid, fra Georgia, USA, brød igennem med 2017-hittet, ’Young Dumb & Broke’. Og ligesom Lukas Graham, har han storsælgende albums, flere GRAMMY-nomineringer og milliarder af streams på CV’et med globale hitsingler som ’Eastside’ med Halsey og Benny Blanco, ’Beautiful People’ med Ed Sheeran, ’lovely’ med Billie Eilish og Marshmello’s fredfyldte banger, ’Silence’.
Det er ikke kun Khalid, der drysser stjernestøv over ’Wish You Were Here’. Sangen har Lukas Graham nemlig skrevet i samarbejde med en af nyere tids største amerikanske sangskrivere: Ryan Tedder. OneRepublic-forsangeren brød for alvor gennem lydmuren i midten af 00’erne med hits som ’Apologize’ og ’Stop and Stare’. Sideløbende har han, i mere end 15 år, sat sit særegne præg på pop-verdenen som sangskriver på hits med superstjerner som Adele, Maroon 5, Jonas Brothers, Taylor Swift og Beyoncé.
Denne måned rejser Lukas Graham rundt i landet med sin spektakulære ’In The Round’-tour. Find billetter til Odense eller Aarhus her.
Deres hits ’Kemikalier’ og ’Danser med Piger’ har allerede fået os til at vugge med hofterne, og der er ingen tvivl om, at der bliver gang i koncerterne, når de spiller op til dans.
Bandet disker op med et ordentligt skvæt saxofon, der kan få tropiske moves frem i de fleste.
Danser Med Piger er lyden af venskab og musikalsk talent. Et vaskeægte band, bestående af fem bedste venner, som elsker at spille musik sammen. Det er rendyrket pop og disco anno 2022. Der er skruet helt op for disco-beats og passion på Danser Med Pigers EP under samme navn. EP’en ”Danser Med Piger” er fyldt med endnu flere dansable festsange pakket ind i sprøde melodier, diskogrooves og en god sjat saxofon – som vi kender bandet bedst. Ifølge Danser Med Piger, kulminationen af ”hårdt arbejde, venskab og et festligt ungdomsliv”.
Udover sommerens festivaler har Danser Med Piger i forvejen spillet på SPOT Festival og som opvarmningsband til CHEFF Records jubilæumskoncerterne. Nu er bandet klar til at indtage Train og Vega til efteråret.
Billetter kan købes i morgen kl. 12 via bill.et/dansermedpiger
Maximania! Det var som i de glade 60ere, da den 22-årige danske popstjerne – to år og en pandemi senere – endelig kunne lande i Manila’s internationale lufthavn i Filippinerne og, ligesom de fire unge mænd fra Liverpool, spæne storsmilende gennem ankomsthallen, flankeret af sikkerhedsvagter, med skrigende fans til højre og venstre.
Mens COVID-19 rasede, tog Maximillian nemlig Østasien med storm og satte alverdens popstjerner til vægs med et af de største hits i 2020. Denne sommer kunne han endelig gengælde kærligheden, han mærkede dengang, med et visit på den anden side af kloden, hvor ’Beautiful Scars’ ikke blot gjorde Maximillian til en af de mest streamede danske artister på globalt plan, men også banede vejen for en hudløst ærlig sangskriver, der om nogen kan sætte ord på den rodløse ungdom.
På sin nye single, ’I’m Not Me’, river Maximillian igen ubekymret op i følelser, der skal synges ud, så de kan mærkes. Maximillian fortæller:
”’I’m Not Me’ handler om at fokusere på sig selv. Om ikke at spilde tiden på, at gøre et andet menneske lykkeligt – et menneske, som i bund og grund ikke gengælder alt det, du giver og som ikke gør noget godt for dig i dit liv og for den, du er.”
’I’m Not Me’ er den første nye udgivelse fra Maximillian, siden han sendte sit debutalbum, ’Too Young’, på gaden i oktober sidste år. Og trods sin tvetydige titel, viser singlen præcis hvem Maximillian er: en alsidig musikalsk kunstner og gudsbenådet sanger, der, siden sin debut som blot 17-årig fik toneangivende internationale medier til at spå den unge komet som en af fremtidens skandinaviske stjerner. Maximillian formår at tryllebinde – om det er på Bøgescenerne i Skanderborg eller på et udsolgt Store VEGA i København.
Til september kan man glæde sig til flere magiske oplevelser i selskab med Maximillian, når han folder talentet og sin historie ud i Toppen Af Poppen på TV2, hvor bl.a. Nicklas Sahl, Steen Jørgensen og Kira Skov skal fortolkes.