Der er allerede drysset masser stjernestøv over ’4 (The Pink Album)’. Lukas Graham skrev ’Share That Love’ med hip hop-stjernen, G-Eazy, ’Wish You Were Here’ fik R&B-vibes af hitmageren, Khalid, og nu får ’Home Movies’ et drys 4xGRAMMY-nomineret country-håb i form af den texanske sangerinde, Mickey Guyton!
”’Home Movies’ er en ballade, en duet, der omhandler livet mere end kærligheden. Tilfældigheden ved dreng møder pige og den retrospektive forståelse af, at livet leves nu, men forstås baglæns. Den måde Mickeys stemme komplimenterer min gør sangens lyrik utroligt levende. Og så synes jeg vores harmonier er fuldstændig vidunderlige i den sidste tredjedel af sangen,” fortæller Lukas Forchhammer.
Den blidt vuggende country-hymne, viser på sin vis nye, uhørte sider af den danske sanger og sangskriver, og ’Home Movies’ folder et romantisk, nærmest filmisk univers ud, der må siges, at stå i kontrast til tekstens opgør med en mindre skøn fortid.
”Min yndlingslinje fra omkvædet er: “everybody’s got a story no one knows”, for den gælder os alle. Vi har allesammen vores uværdige øjeblikke og fortid, at forholde os til, og som er med til at gøre livet smukt, når vi så formår at hæve os op over fordommene og opnå vores unikke skæbner.”
På ’4 (The Pink Album)’ vender den danske verdensstjerne hjem – i mere end én forstand. De 11 sange er skrevet i kølvandet på det største internationale eventyr i dansk musikhistorie i nyere tid. Refleksioner, der mest af alt afspejler en dyb personlig udvikling, om at finde balancen mellem succes og hvad der i virkeligheden betyder noget i livet: om lykken, venskaber, kærlighed og familie.
Glæden og kunsten, at skrive sange, har været til stede hver eneste morgen, Lukas er cyklet afsted mod det selvsamme studie, hvor rejsen i sin tid også begyndte. De musikalske rødder og overskuddet, skinner igennem på den nye samling sange, som bl.a. består af hitsingler som ’Lie’, ’Share That Love’ og ’Wish You Were Here’.
I 00’erne blev Swan Lee et af landets mest elskede og betydningsfulde bands med klassikere som ’Tomorrow Never Dies’, ’I Don’t Mind’ og ’Love Will Keep You Warm’, som på en og samme tid formåede at tilføre et særegent drømmende udtryk til dansk rock og sætte sig fast i øregangene.
17 år senere, vendte Swan Lee endelig tilbage med singlen, ’Heaven’, Danmarksturné, nyt album på vej og ikke mindst en genfundet inspiration og nysgerrighed i hinandens væsner og musikalitet, som nu for alvor sendes ud i verden.
For alt imens at comeback-singlen, ’Heaven’, har indtaget dansk radio og flere koncerter på forårsturnéen allerede er udsolgt eller meldes om ”få billetter”, har Pernille Rosendahl, Emil Jørgensen og Jonas Struck færdiggjort Swan Lee’s tredje album. Det har fået titlen, ’The Garden’, og udkommer fredag den 3. februar – og det er altså herfra, vi nu får en spritny single.
’How Forgiveness Goes’ er en sang om karmisk kærlighed – om, at vi mennesker, kun har hinanden til låns, så længe vi passer på kærligheden. ’How Forgiveness Goes’ handler om stadiet, hvor mennesker, i et brud, giver slip på hinanden for, at kunne sætte hinanden fri på ny. Singlen er, ligesom det kommende album, produceret i samspil med Søren Buhl Lassen (Brimheim, moi caprice, Lucky Lo m.fl.)
Swan Lee bragede ind i danskernes hjerter med den anmelderroste albumdebut, ’Enter’, fra 2001, der vidnede om et nyt navn der turde drømme stort. Det selvbetitlede andet album gik direkte ind som nr. 1 på den danske hitliste i 2004, ligesom flere singler herfra. Selvom Swan Lee blot udgav to albums, står deres navn unægteligt skrevet som et af de mest elskede og betydningsfulde bands i 00’erne – og i dansk musikhistorie.
Billetter til forårsturnéen kan købes på bill.et/swanlee
KIDD annoncerer at han vender tilbage til Store Vega til april. Sidst KIDD annoncerede Store Vega blev koncerten udsolgt på et splitsekund, fulgt op med 5 udsolgte (siddende) koncerter.
Nicholas Westwood Kidd er Nørrebrodrengen, der med tracket “Kysset Med Jamel” (2011) viste hele landet, hvordan man blev en selvgjort rapstjerne på en måde, ingen havde set før. Både i forhold til, hvordan man kunne lyde, og hvordan man kunne udgive og markedsføre sin musik. De tendenser har han fortsat igennem de seneste par år, hvortil ’Boungiorno’ blev en af 2021’s allerstørste hits på tværs af streaming og radio.
Find billetter til koncerten på bill.et/kidd
December måneds velkendte toner og sange, fortolkes og hyldes af Burhan G, der endnu engang har samlet Danmarks Underholdningsorkester til et stort anlagt juleshow, som kommer hele landet rundt i 2023. Et magisk juleshow, hvor Burhan G fortolker barndommens december-glæde med hjertevarme julehits og skaber nye juleminder for både store og små.
”Magien finder os, når vi er små. Og jeg husker tydeligt, da den fandt mig som ganske lille dreng, og hvordan jeg mærkede dens varme og kærlighed med alle lysene i mørket, julekalenderen i fjernsynet og når jeg, iført mit nystrøgede matrostøj, sang julen ind med kammeraterne i Københavns Drengekor. Julen er et forunderligt sted med plads til alle, som jeg holder utroligt meget af, og jeg elsker, når den her ubeskrivelige følelse fra barndommen opstår på ny år efter år. Det er dét eventyr og al julens magi, jeg nu, både som musiker, men også som far, ønsker at give videre,” fortæller Burhan G.
Sangerens helt egen julekalender-nyklassiker, ’Tinka’ fra 2017, er naturligvis med på spillelisten, og det samme gælder sange fra det platin-sælgende Burhan G julealbum, ’Et Barn Af Jul’, der efterhånden også er lyden af jul rundt om i mange danske hjem. Et album, der blander sangerens egne julehits med sælsomme fortolkninger af klassiske julehymner som ’Glade Jul’ og ’Der Er Noget i Luften’ – og den nu over 30 år gamle, ’Nu Er Det Jul’ fra ”Nissebanden i Grønland”. Burhan fortæller: Da jeg var dreng, sad jeg klinet til skærmen, aften efter aften, og håbede på at Nissebanden klarede den. Og nu, som voksen, forstår jeg hvordan musikken og julens særlige stemning spillede ind på mig dengang. ’Nu Er Det Jul’ er en af mange melodier, som jeg aldrig har kunne lægge fra mig. Den formår at bevæge sig fra det glade og uskyldige over i en eventyrlig melankoli. Den stemning genopliver vi til juleshowet sammen med Danmarks Underholdningsorkester.
Juleshowet med Burhan G og Danmarks Underholdningsorkester kan opleves over hele landet i 2023, og bliver en magisk juleoplevelse for hele familien. En drøm, som har spiret længe hos den populære musikere, der næste år kan fejre 20-års jubilæum, som leverandør af pophits, platinsælgende albums og udsolgte koncerter:
”Da jeg som barn var med i Københavns Drengekor, stod jeg blandt alle mine kammerater og sang julen ind i de smukkeste sale. Allerede dengang, begyndte jeg at drømme om at stå deroppe forrest på scenen – med mit eget symfoniorkester. Så det er en ren lykke, når vi tager Danmarks Underholdningsorkester med ud på landets scener næste år’.
Kom i julestemning med Burhan G og Danmarks Underholdningsorkester. Køb billetter fra onsdag d. 1 december via bill.et/burhangjuleshow
Alex Vargas har stået ansigt til ansigt med tusindvis af mennesker, i den ene udsolgte koncertsal efter den anden, lige siden gennembruddet med ’Shackled Up’ i 2016, der samtidig sikrede ham prisen som Årets Danske Sanger ved Danish Music Awards.
Tidligere i år kunne der så igen meldes røde lamper over hele landet, da Vargas turnerede Danmark rundt i foråret – og sejrsgangen fortsatte hen over sommeren, hvor landets største festivaler fik besøg af sangeren med den store stemme.
Undervejs er der dog også indspillet ny musik, og året har indtil videre budt på Top 20 hittet ’Yougazer’, den energiske ’Mama, I’ve Been Dying’ og netop udsendte ’Pages’. Al sammen nye toner fra Vargas, som til marts 2023 udsender albummet, BIG BIG MACHINE.
Et album, der vidner om et mere udadvendt musikalsk udtryk – dog stadig drevet af Vargas’ imponerende vokalstyrke. Albummet er skrevet og indspillet med inspiration fra 60’erne og 70’ernes sangskrivning, og det har sat sit aftryk op indspilningsprocessen, fortæller Vargas:
Jeg tillader mig selv at bringe lidt mere farve og kulør ind i musikken. Det har givet mig en mere legesyg tilgang til at lave dette album end tidligere. Et forløb hvor jeg har sat mig selv fri og ikke forsøgt at lade mig selv begrænse.
Den umiddelbare glæde ved musikken og det mere direkte udtryk tager Alex Vargas med på tour, når han til efteråret 2023 rejser landet rundt med sit orkester, BIG BIG MACHINE. Billetsalget starter d. 30 november kl. 10 via bill.et/alexvargas.
Malte August har en melankoli i sin stemme, der også afspejles i teksterne, og skaber med sin musik et dragende og nærværende pop-univers, der foldes ud lag for lag gennem kontrasterne mellem storladne og intime produktioner og relaterbar og billedlig lyrik.
Når TV 2’s julekalender ‘Tinka og sjælens spejl’ for tredje gang ruller over skærmen, er det med Malte August’s nærværende og sjælfulde stemme på titelsangen “Den måneløse nat”. Om sangen kan blive en juleklassiker som dem, der allerede så småt baner vejen frem til toppen af de danske hitlister, må kun tiden vise. Men traditionen tro kommer mange til at lytte, når titelsangen ruller ud i danskernes fjernsyn i december måned.
Malte August spiller klaver, og det er ofte her, at hans ideer til sine sange bliver født. Han har gået på den anerkendte Limpi Music sangskriverskole i Lillehammer, hvor han fandt ud af, at det var gennem det danske sprog, han bedst kunne udtrykke sine følelser og historier. Altid at være væk fra dét og dem, man holder af, om det er fra hjembyen Århus til Norge eller senere det med at forlade det trygge og flytte til København, er meget af det, Malte udtrykker gennem sin musik. Aldrig at føle sig tilfreds, der hvor man er, og om konstant at føle en trang til at forlade det, man elsker for at opnå større og vildere ting. At mærke de kontraster og det, at man som ung både føler sig udødelig og uovervindelig, men lige pludselig også i et splitsekund kan føle sig dødelig og alene meget hurtigt, og hvordan man så finder tilbage til den, man er.
Billetsalget til koncerten på Hotel Cecil d. 11 maj 2023 starter onsdag d. 23 november kl. 10.
Du vil blive en del af et passioneret og travlt hus, hvor marketing-opgaver med blandt andet webudvikling, online markedsføring og SoMe-arbejde for landets dygtigste artister samt koncerter og events er en del af en alsidig hverdag.
Hvem er vi?
United Stage er nordens førende musikbureau for de største artister i Danmark, Sverige og Norge. Vi efterstræber at skabe de absolut bedste musikoplevelser i hele Nordeuropa på både festivaler, spillesteder og natklubber såvel som privatfester og firmaarrangementer.
Hvem er du?
- Eventuelt studerende på en relevant uddannelse indenfor marketing og kommunikation.
- Har en interesse for musik, kunst og kultur samt er velorienteret om tendenser, kultur og sociale medier.
- Er udadvendt, fleksibel og trives i et miljø med højt tempo og varierede arbejdsopgaver.
- Erfaring med Photoshop, WordPress, Facebook Business Manager samt TikTok Ads Manager er et plus.
Er det dig? Så ansøg som marketingpraktikant hos United Stage Danmark. Startdato vil være d. 02/01. Praktikken er ulønnet. Send din ansøgning og CV til emilie.vangsted@unitedstage.dk med emnefeltet ”praktik, marketing”.
På fredag udgiver duoen Gorgeous deres tredje single, ’Nothing Was Perfect’. – ’Sangen handler om tvivl og relationer og om at se sig selv igennem en andens øjne. Om illusionen om det perfekte og erkendelsen af, at ‘det uperfekte’ i virkeligheden er det mest interessante og det du kan vokse mest af’, fortæller Gorgeous om sangen.
Gorgeous debuterede i marts med sangen ’Divine’, der fik stor international og dansk bevågenhed og en lang række medier fremhævede duoen og sangen. Heriblandt Vogue Scandinavia, der skrev:
I am waiting impatiently for the release of an album to fulfill my new need for Copenhagen based indie-pop.
Også flere danske medier, blandt andet Politiken, fremhævede Gorgeous single, ’Divine’ og sendte følgende ord efter sangen:
De smykker sig med smukke ord, den nye danske duo Gorgeous, der debuterer med singlen ’Divine’. Vidunderlig. Guddommelig. Og det giver mening. For musikalsk læner Gorgeous sig ind i den varme popslipstrøm fra FleetwoodMac med håndspillet country-fornemmelse og melodien i centrum. Det er lyden af en kærlighedssang, der fletter fingre med vemod i bølger af vellyd.
Boblerlisten, i P3 programmet Neonlys, sendte også masser af kærlighed duoens vej og havde sangen med på listen i fem ud af fem mulige uger. Derudover var både ’Coyote’ og ’Divine’ i A rotation på P6 – endda på samme tid.
På lørdag, når bandet giver koncert i Vega, i København, vil ’Nothing Was Perfect’ helt sikkert være at finde på setlisten sammen med bandets øvrige udgivelser ’Divine’ og ’Coyote’ og en række helt nye sange.
Find billetter til koncerten i Vega på bill.et/gorgeous
”Vi har det for fedt, når vi spiller og skriver sange sammen! Vi kunne sagtens have spillet musik hver for sig, men sammen er det bare meget sjovere. Når vi laver musik, er vi fem bedste venner, der hænger ud, samtidig med at vi laver musik lige præcis på denne måde, som vi elsker.” – Danser Med Piger.
Efter flere år med optrædener med coverversioner, fik bandet lyst til selv at skrive og indspille deres egen musik. En aften i deres selvbyggede hjemmestudie skete der pludselig noget. Debutsinglen tog sin spæde start og i stedet for at gå i seng, for at være friske til en vigtig session dagen efter, blev bandet oppe hele natten for at lave sangen færdig: ”Når vi laver musik, så går vi og har det for sygt hele aftenen og natten! Vi går og danser til det, synger, kigger på hinanden og får det fedeste rush af at lave den her musik. Vi synes, det ville være dumt, hvis ikke vi forsøger at videregive denne følelse, til dem der vil lytte”. – Danser Med Piger
Det blev til sangen ’Lad Mig Være’, hvis titel indikerer det modsatte af hvad bandet i virkeligheden opfordrer til – man skal nemlig alt andet end at lade dem være, og sangens omkvæd: ”Lad mig være – være noget for dig” beskriver egentlig meget godt lige netop det, som bandet gerne vil opnå: ”Vi elsker dansemusik, og vi vil gerne invitere folk ind i varmen og med til vores fest. Det håber vi, at folk derude er klar på. Sangen er en energibombe, som handler om at springe ud i det, ud i kærligheden. At turde være direkte, gribe chancen og droppe tvivlen.” – Danser Med Piger
Danser Med Piger er rendyrket pop og disco anno 2022, som trækker tråde fra 80’erne: ”Det er helt klart pop, det kan vi ikke løbe fra! Og så er det 80’er inspireret. Men vi prøver at lave en ny era inden for disco. Vores generations form for disco med inspiration fra den gamle skole, såsom Earth, Wind & Fire og Michael Jackson.” – Danser Med Piger. Disco-referencerne kan især mærkes på det helt store hit ’Danser Med Piger’ som har ligget på hitlister hele sommeren.
De fem drenge er i starten af 20’erne og bor sammen i en lejlighed i København, hvorfra de skriver og indspiller deres musik: ”Alt vi skriver om, har mindst én fra bandet oplevet. Vi skriver sangtekster om at være ung og dum og om kærlighed. Vores sange taler ud til en stor gruppe unge, ud til vores egen generation, i hele Danmark. Vi vil gerne have, at folk får energi og et smil på læben, af den musik vi laver.” – Danser Med Piger
Danser Med Piger har allerede spillet på SPOT, til Cheff Records Festival og opvarmet til Cheff Records koncerter i K.B. Hallen og i Århus kongrescenter samt headlinet Hotel Cecil, TRAIN og snart VEGA.
Oplev Danser Med Piger når de rejser rundt i landet i foråret 2023. Billetter i salg torsdag d. 10. november kl. 10 på bill.et/dansermedpiger
‘Got Away With Murder’ er Swan Lees anden udgivelse i år og er ligesom forløberen, ’Heaven’, blevet til i tæt samarbejde med den færøske musiker og sangskriver, Teitur, der denne gang også bidrager med sin vokal.
’Got Away With Murder handler om moralske tømmermænd. Når man troede, at man ville slippe afsted med at være en idiot, fortæller Pernille Rosendahl og fortsætter:
’Da Teitur og jeg skrev teksten, tænkte vi på Harvey Weinstein, og mænd som systematisk og i årevis har kunne misbruge deres magt. Vi prøvede at forestille os hvad der mon er gået igennem deres hoveder da disse sager begynder at rulle. Det må være et rædselsfuldt indre fængsel at befinde sig i, når man ved, at man har utallige episoder på samvittigheden, og at det bare er et spørgsmål om tid, før sandheden rammer. “It’s a battle between a dead King and a million queens”.’
’Got Away With Murder’ følger op på nummeret ’Heaven’, som Pernille Rosendahl, Emil Jørgensen og Jonas Struck skal optræde med på Kronprinsparrets Priser lørdag d. 5. november. Showet bliver Swan Lees første TV-optræden siden de i 2005 gik fra hinanden, dagen før selvsamme show, som de dengang skulle have optrådt på.
Der er flere gode nyheder i vente fra Swan Lee. Blandt andet når de i 2023 udgiver nyt album og tager på tour og gæster intet mindre end 14 spillesteder.
’Got Away With Murder’ udkom i nat.