
Thor Farlov
Dansk hiphop er i sin god dreng-æra – og den æra passer perfekt til Thor Farlov.
-
Thor Farlov overraskede alle da han, i slutningen af 2020, solodebuterede med surprise-albummet, ’Nye Minder’. Med funklende anmelderstjerner fra Soundvenue, GAFFA og Politiken, cementerede det tidligere Citybois-medlem sine tårnhøje ambitioner som sangskriver og artist på egen hånd.
Med de disco-house inspirerede singler, ’Solen Op’ og ’Italien’, blændede Thor Farlov i 2023 op for en ny lyd ovenpå 2022-udgivelser som hitsinglerne ’Kompromis’ og ’Ovenpå’, og ikke mindst det anmelderroste debut-album, ’Nye Minder’.
I foråret 2023 gik Farlovs headliner på Lille VEGA udsolgt på 24 timer og blev siden opgraderet og udsolgt i den store sal på Vesterbro. Sommeren var fuldt med shows rundtom i hele landet og i september kunne Farlov endelig trække stikket hvor sangen ’Januar til December’ opstod i et interimistisk studie på en gård på Sjællands Odde. Her teamede han igen op med drengene – Jens Ole McCoy, Rob & Jenne, Carl Barsk og MAS – med tid og fokus på nye sange igen.
For 10 år siden blev Thor Farlov allemandseje som halvdelen af X Factor-duoen Citybois. Fem år senere gik han solo, og yderligere fem år derefter stod han fredag aften til karrierens største headliner i K.B. Hallen. Helt som forventet var han i festhumør og havde taget vennerne med.
Sangeren har for nylig udgivet sit andet album. ‘Fri’ fortsætter i stilen fra debutalbummet ’Nye minder’ fra 2020, hvilket vil sige, at det er fyldt med slikket, lækker discopop med et hint af kant, der blandt andet kommer fra en række rapper-features fra folk som Artigeardit, Kesi, Sivas og Mas.
United Stage – Officielt bookingbureau for Thor Farlov.
-
Prisen afhænger af arrangementets omfang, og aftales med en af vores dygtige agenter. Ring til os på +45 33 97 90 10, hvor vi sidder klar til at svare på dine spørgsmål.
-
Book Thor Farlov hos United Stage ved at ringe til os på +45 33 97 90 10 eller udfyld kontaktformularen her på siden. Vi hjælper dig igennem processen, fra uforpligtende samtale til professionel produktion.