fbpx
Emil Lange

EMIL LANGE RAPPER (!!) SELV PÅ NYT SMASH HIT

Del:
Han har ringet til alle dem han kender, men der er ingen der vil være med… Derfor rapper Emil Lange selv på sin nye single, ’Vi igang’. For første – og måske sidste – gang. ’Vi igang’ er ude i dag, fredag den 31. marts!

De plejer at stå i kø for at være med – de danske stjerner. Men denne gang, må stjernen over dem alle gøre det selv. Emil Lange rapper på ’Vi igang’ – og står det til Lange, bliver det forhåbentlig også sidste gang.
 
”Jeg ringede til Benjamin Hav og han kunne ikke, fordi han er i gang med at lave en plade, men jeg talte med hans pladeselskab og de er ikke i gang med noget. Og så har jeg prøvet at få fat i Artigeardits management, men de er ikke vendt tilbage. Prøvede også Suspekt, men de tager generelt ikke telefonen. Og så må jeg jo selv rappe. Det er svært. Vi har taget den om mange gange, og jeg er stadig ikke rapper,” fortæller Emil Lange, der har indspillet ’Vi igang’ med producer-duoen, Littgloss.
 
Emil Lange har, gang på gang vist, at han er mester i at skabe danse-bangers til folket. Og så er han mester i at kaste sig ud i nye musikalske samarbejder og teame op med vennerne aka DK’s største stjerner. Denne gang teamer han op med sig selv. Større bliver det ikke.
 
KIDD, Suspekt-drengene, Benal og Tobias Rahim er blandt de navne der har fået lidt ekstra shine på CV’et som feature hos Emil Lange. Og det er hits som ’Fuck Systemet’, ’10 år’, ’Langt Liv’, ’Fuck Dig’ og TikTok-hittet ’Det Her’, der med mere end 18 millioner streams, har gjort Emil Lange til den mest streamede danske artist med netop dét navn på Spotify.

Lyt til ‘Vi igang’ her!