Loui Henderson

LOUI HENDERSON TAGER PÅ DANMARKSTOUR I 2027

Del:
Få dage efter udgivelsen af debut-EP’en “Nogen skal jo sige det højt” annoncerer Loui Henderson sin egen Danmarkstour i marts 2027 med syv koncerter i Aarhus, Aabenraa, Rønne, Horsens, Slagelse, Svendborg og København.

Det er gået stærkt, siden Loui Henderson tog de første skridt som solist. Den tidligere PAK-forsanger har på kort tid fundet sin egen plads med store melodier, personlig nerve og sange om den del af ungdomslivet, hvor frihed, tvivl, forelskelse og tab ofte eksisterer side om side.

Debutsinglen “Gør det hele forfra” fandt vej til både P3 og P4 og nåede #9 på den danske airplay-chart, mens “Før du siger farvel” blev eftersommerens første Uundgåelige på P3. Undervejs blev Loui Henderson udvalgt som én af fem artister til P3’s Næste, og samarbejdet med Mumle på “Ungdomsritualer” tog ham med på tour, Grøn Koncert og Smukfest.

Nu bliver næste skridt hans egen tour.

Debut-EP’en “Nogen skal jo sige det højt” udkom 25. september og samler for første gang Loui Hendersons sange i en større fortælling. EP’en kredser om at være ung og forsøge at finde retning, mens man fucker op, forelsker sig, mister mennesker, holder fast i andre og langsomt bliver klogere på, hvem man selv er.

Det er også den fortælling, Loui Henderson tager med sig på scenen i 2027. Hvor publikum indtil nu blandt andet har mødt ham på festivaler og som en del af Mumles tour, får sangene denne gang deres egen ramme. Fra den umiddelbare energi i “Gør det hele forfra” til de mere sårbare sider af “Før du siger farvel” og EP’ens titelnummer bliver koncerterne et møde med den artist og sangskriver, der på kort tid har fået stadig flere til at lytte med.

For Loui Henderson er sangene ikke skrevet fra et sted, hvor alle svarene allerede findes. Tværtimod. På “Nogen skal jo sige det højt” står han midt i det hele – mellem rus og ansvar, gamle relationer og nye begyndelser – og forsøger at sætte ord på de ting, der ellers kan være svære at få sagt.

Når Loui Henderson i marts står i front på sin første egen Danmarkstour, bliver det ikke i et nedbarberet setup. Syv musikere indtager scenen – blandt andet med to guitarister og saxofon – og giver sangene et større og mere levende udtryk end på indspilningerne. Det store band bliver en central del af Loui Hendersons liveshow og understreger ambitionerne for den første headlineturné.


Billetter i salg 1. oktober kl. 10.00. på www.louihenderson.dk

Upcoming events
2027
Loui Henderson
Track (Train), Aarhus
fredag
I salg d. 1 oktober kl. 10.00
2027
Loui Henderson
Nygadehuset, Aabenraa
lørdag
I salg d. 1 oktober kl. 10.00
2027
Loui Henderson
Rachs Pakhus, Rønne
fredag
I salg d. 1 oktober kl. 10.00
2027
Loui Henderson
Platform K, Horsens
lørdag
I salg d. 1 oktober kl. 10.00
2027
Loui Henderson
Badeanstaleten, Slagelse
fredag
I salg d. 1 oktober kl. 10.00
2027
Loui Henderson
Harders, Svendborg
lørdag
I salg d. 1 oktober kl. 10.00
2027
Loui Henderson
Pumpehuset, København
onsdag
I salg d. 1 oktober kl. 10.00