Indlæser...
Vi fandt ingen resultater...

Carl Knast annoncerer efterårskoncert

Del:

Rivende sætningskonstruktioner, skarpe observationer, grineren punchlines og bundalvorlige emner samles op og spyttes ud i velkonstruerede rimes over både stramme og skæve beats. Det bliver aldrig kedeligt, når Carl Knast kommer vidt omkring i sammensmeltningen mellem dansk popkultur, skæve internetreferencer med et smil på læben og en unbothered attitude. Carl Knast har længe huseret i den danske hiphopundergrund, men rammer airplay og streams med det dygtigt sammensatte hit ’STANK’, som kalder på, at der er noget larm på vej fra Carl Knast. Senest har han udgivet ‘En Glad Idiot’ samt den rytmiske single ‘Dans’ featuring Burhan G og Tobias Rahim.

I kølvandet af den eftertragtede EP ‘Opus’ som udkom i oktober 2021, spillede Carl Knast sin eneste headliner koncert i 2021 i et udsolgt Pumpehuset. Men Carl Knast må siges også at have været i skarp træning, efter at have været support for KIDD 8 gange i Store VEGA i 2020. Nu annoncerer han ny koncert i eget navn og i samme venue som sin første headliner til efteråret d. 12 november 2022.

Billetsalget starter torsdag d. 29 september kl. 10 via bill.et/carlknast