fbpx
MINA OKABE

Blå sommertoner fra Mina Okabe

Del:
Koncertaktuelle Mina Okabe går sommeren i møde med første nye single siden sin yderst anmelderroste albumdebut og Instagram-sensationen, ’Every Second’.

Der er bittersøde blå poptoner på ’Take It Further’, som Mina Okabe har indspillet i samarbejde med tunge danske hiphop-kræfter.

Mina Okabe har været på en fantastisk rejse, lige siden hun debuterede og introducerede sin smukke stemme og ærlige sangskrivning med singlen, ’I’m Done’. Fra sin seng på sit værelse, skriver Mina alle sine fortiede følelser ned og fortolker dem som melodier på sin elektriske guitar og sidste efterår, foldede den dansk-japanske sangfugl så hele sit drømmende popunivers ud på albumudgivelsen, ’Better Days’. 

Men de 10 sange blev blot starten på eventyret for den 21-årige sangerinde, der nu er tilbage med den nye single, ’Take It Further’, der både byder på fortvivlede følelser, blå sommer-vibes og et uventet samarbejde.

”Jeg skrev ’Take It Further’ dén dag, jeg havde færdiggjort mit første album. Den handler om at være usikker på, hvordan et andet menneske føler og synes om én. Den afspejler på mange måder de følelser, jeg befandt mig i, og jeg kunne mærke, at ’Take It Further’ blev begyndelsen på noget nyt,” fortæller Mina Okabe.

Den nye single er indspillet med Hennedub og Tais Stausholm, som mest af alt er kendt for deres solide aftryk på dansk hiphop og arbejde med navne som Kesi, Sivas, Noah Carter og Gilli.

Ovenpå udgivelsen af ’Better Days’, der høstede 5 stjerner hos både Soundvenue og GAFFA, blev Mina Okabe et sensationelt kæmpehit på Instagram. Sangen ’Every Second’ har, i skrivende stund, rundet 1,1 millioner kreative video-delinger på det sociale medie, hvor stjerner som Ed Sheeran, Dua Lipa og The Weeknd, med deres verdenshits, ikke er i nærheden af det unge pophåb fra Danmark. 

En totalt udsolgt VEGA-koncert sidste år, bliver endelig fulgt op i efteråret 2022, hvor Mina Okabe drager på sin første Danmarksturné. Denne sommer kan hun opleves på Musik i Lejet, Smukfest og er netop annonceret til årets Roskilde Festival.

Find billetter til Mina Okabes efterårstour på bill.et/minaokabe

Kommende koncerter

Indlæser...