Rasmus Seebach

Rasmus Seebach

Rasmus Seebach er en af Danmarks allerstørste liveartister. Med et hitkatalog, der gennem mere end 15 år er blevet en del af danskernes fælles soundtrack, skaber han koncerter, hvor de store følelser, fællessangen og forbindelsen til publikum er i centrum.

  • I 2025 vendte Rasmus Seebach tilbage til landets største indendørsscener med fire udsolgte arenakoncerter i Royal Arena og Jyske Bank Boxen. Mere end 75.000 billetter blev revet væk, og koncerterne blev endnu en understregning af den helt særlige position, han indtager hos det danske koncertpublikum. I 2026 fulgte han op med en sommer på de danske festivaler, hvor de mange års hits igen blev samlet i et stort liveshow.

    For Rasmus Seebach har live altid været mere end blot at spille sangene. Det er mødet med publikum, der er omdrejningspunktet – fra de stille øjeblikke og store ballader til den massive fællessang, når tusindvis synger med på sange som “Natteravn”, “Engel”, “Øde Ø”, “Olivia” og “Lidt i Fem”.

    Siden debutalbummet Rasmus Seebach i 2009 har han sat et markant aftryk på dansk pop. Generationer er vokset op med sangene, og med millioner af streams, utallige hits og en lang række priser har han etableret sig som en af de mest succesfulde danske artister i nyere tid.

    Samtidig fortsætter Rasmus med at skrive nye kapitler. Efter en pause på næsten tre år vendte han i 2025 tilbage med “Sandheden” – det overraskende samarbejde med Artigeardit, der viste en ny side af hans musikalske univers. I 2026 har han fortsat med ny musik, senest med “Sprækker” feat. Søn.

    Det er netop kombinationen af det nye og et bagkatalog fyldt med sange, som publikum har et personligt forhold til, der gør Rasmus Seebachs koncerter til noget særligt. Her mødes generationer om musikken – fra dem, der var med fra “Engel”, til dem, der først lige har fundet sangene.

    Med mere end 15 år på toppen af dansk pop, udsolgte arenaer og et publikum, der fortsat synger med ord for ord, står Rasmus Seebach som en af landets stærkeste og mest samlende liveartister.

    United Stage – Officielt bookingbureau for Rasmus Seebach.

  • Prisen afhænger af arrangementets omfang, og aftales med en af vores dygtige agenter. Ring til os på +45 33 97 90 10, hvor vi sidder klar til at svare på dine spørgsmål.
  • Book Rasmus Seebach hos United Stage ved at ringe til os på +45 33 97 90 10 eller udfyld kontaktformularen her på siden. Vi hjælper dig igennem processen, fra uforpligtende samtale til professionel produktion.

Få besked om nye shows

Indtast dit navn og e-mail, og få besked, når nye koncerter annonceres for Rasmus Seebach.

Navn
Samtykke