fbpx
SASO

Sassy sangerinde SASO spillede udsolgt headliner koncert

Del:
SASO er en ung pige med masser af mod på livet og en kæmpe kærlighed til musik. Hendes repertoire består af fængende tracks fyldt med attitude, og efter en udsolgt headliner koncert på Ideal bar, er ’Damn’ sangerinden klar til at indtage Vega i 2022.

Jeg gik på CBS og fandt en dag pludselig ud af, at der var noget, der ikke føltes rigtigt i min mave. Der var noget, der føltes forkert, og derfor skulle der ske noget andet.”

Og dén følelse handlede hun straks på.

Bag SASO er den hudløs ærlige sangskriver og sangerinde Sarah Sofie Malmros. Hendes musik reflekterer de mange glæder og sorger man står ansigt til ansigt med i ungdommen. Hendes rejse i musikbranchen startede, da hun blev spottet og kontaktet af rapperen Sivas og hun har siden da udviklet sig og fundet sin helt egen lyd og stil. Med mere end 1 million streams på sangen ‘Let’s Be Honest’ og knap 2 millioner fordelt på hendes få udgivelser, er der intet at tage fejl af. SASO viser, hvordan urban pop skal lyde og hun er en stjerne, der skinner ekstra skarpt på popscenen i øjeblikket. Hendes musik er frisk, melodierne er fængende og fortællingerne ærlige.

SASO er aktuel med sin første EP “Men I Like”, hvor forskellige mandlige musikere, som hun beundrer rent musikalsk, har bidraget med en hjælpende hånd. Med disko-house tracket ‘Damn’, er SASO gået nummer 1 på P3 listen og hun har i diverse medier fået rosende ord for hendes rå vokal, powerfulde numre og hendes helt egen stil. 

Du kan opleve SASO live, når hun den 16. marts indtager scenen i Vega.

Køb billet via link bill.et/saso

Kommende koncerter

Indlæser...