På trods af sin unge alder (23 år) er Saint clara en af de mest garvede musikere i branchen. Det er 10 år siden hun skrev under på sin første pladekontrakt – og 8 år siden hun udgav sin første single ’What They Say’. Et track der med det samme satte hende på det musikalske landkort. Igennem de 8 år har Saint clara konstant formået at videreudvikle sin egen lyd og musikalske univers – og nu gør hun det igen, når hun på fredag d. 1 november udgiver singlen ’Disturbing The Peace’.
Der er gået et kalenderår siden Saint clara udgav sidst – i mellemtiden har hun været i studiet med Jesse Shatkin & Natalie Dunn (Sia, One Direction, Rihanna m.fl) – og sammen har de lavet en balladeudskæring af fineste karat i form af ’Disturbing The Peace’, der i vanlig stil inviterer lytteren helt tæt på Saint clara’s mest sårbare tanker og følelser.
Saint clara er en af de største musikalske stjerner vi har i Danmark; hun har optrådt på alle landets største festivaller (heriblandt for 30.000 mennesker på Roskilde Festival i 2023), har +100 millioner streams i bagagen og så har hun haft 8 tracks i top 20 på den danske airplaychart. Hendes seneste to udgivelser ’Oh My God’ & ’Progress’ peakede som #1 på airplaycharten. Førstnævnte track tog danskerne for alvor til sig – og ’Oh My God’ er således blevet Saint clara’s bedst performende track i løbet af den flotte karriere. ’Disturbing The Peace’ fortsætter ned af samme musikalske sti, men præsenterer samtidig en helt ny side Saint clara og ikke mindst af hendes vokal, der er mere moden og crisp end nogensinde.
Om ’Disturbing The Peace’ fortæller Saint clara:
”Som mennesker har vi alle traumer i forskellig grad, som vi tager med os ind i et nyt forhold. Ofte kan den person, man elsker allermest, virke som et spejl, der konstant bliver holdt op foran én – og det er ikke altid det mest flatterende spejlbillede, fordi du ser de ting, du ved, der slider på forholdet og forstyrrer freden”.
Fakta om Saint clara:
- Underskrev som 15-årig sin første pladekontrakt og udgav sin første single ’What They Say’ to år efter. En sang, der er blevet streamet mere end 10 millioner gange
- Vandt prisen som ‘Årets Nye Navn’ ved DMA I 2019
- Har udgivet tre albums – senest albummet ’OFF’(Oh My God, Energies Don’t Lie, To The Moon)
- Spillede i løbet af sommeren på blandt andet Tinderbox, Northside og Smukfest. Sidste sommer spillede hun på Arena på Roskilde Festival.
- Saint clara har optrådt flere gange ved P3 Guld – senest i 2023. Ligesom at hun også har været fast inventar til The Voice Showet i tivoli.
- Privat bor Saint clara i Aarhus – en lille time væk fra fødebyen Kolind
“Hjem Til Jul” har fra start haft som erklæret mål at skabe en årligt tilbagevendende tradition og fravriste Coca Cola deres monopol på den smukke højtid. Nu er bliver billetterne til version 2.0 sluppet løs, hvor Jesper Groth og Laurits Emanuel sammen med deres veloplagte band byder ind til vaskeægte julefest i Pumpehuset den 20. december!
Det bliver en aften med stjernedrys og bjældeklang, fællessang og overraskelser, eksklusive julecovers, Fyr og Flammes egne julesange samt en ordentlig spand sne kastet ud over de herrers bagkatalog. Det er aftenen du ikke må gå glip af!
Speederen blev på ingen måder sluppet i 2024, som blev året for bandets længeventede 2’er, ’Himmel og Helvede’, som de siden har turneret vidt og bredt med. Fyr Og Flamme tilfører dansk musik friskhed, charme og ikke mindst melodier, man kan synge med på og danse til. Musikken tager afsæt i en nysgerrighed på tidligere tiders pop-og dansemusik.
Det officielle billetsalg er startet på bill.et/fyrflamme
Efter en udsolgt forårstour i 2024 og en bred festivalsommer, hvor TopGunn har besøgt nogle af de største scener sommeren over, annoncerer det etablerede hip hop navn nu sin førstebrede turné i 10 år.
Gennem mere end et årti, har TopGunn med sin ukuelige skabertrang og en konstant kreativitet, domineret hitlisterne gentagende gange. Sidste år udgav han sit femte album og singler som #1-Spotify-hittet, ’For Altid’, samt ’10% Mere’ og ’Bump’ featuring Lamin, har allerede rundet mere end 30 millioner streams tilsammen.
Billetter i salg nu på bill.et/topgunn
NY SINGLE UDE 18. OKTOBER
Thor Farlov har været her, der og alle vegne i 2024. Og med det ene hit efter det andet, udsolgte shows og store festivalkoncerter, hersker der ingen tvivl om, at TF er en af tidens mest funklende stjerner på den danske pophimmel. Nu er han så klar til at slippe sig selv ’Fri’ på ny med et stort 2025 ude i horisonten.
”Vi begynder så småt at bevæge os ind i efteråret, og hvilken smuk sommer vi har haft. Jeg smider her min 5. single i år med toner af den seneste tid. Følelsen af frihed er den bedste følelse i verden, og er du et sted hvor du ikke føler dig fri så må du søge den. Det prøver jeg at beskrive i denne her sang, som jeg har skrevet med nogle af mine bedste venner,” fortæller Thor Farlov.
’Fri’ er skrevet i samarbejde med Johan Oliver Larsen, Franz Sørensen og Ukendt Kunstners Jens Ole McCoy, som også har produceret tracket. Singlen udkommer ovenpå offentliggørelsen af en vaskeægte drøm, som bliver til virkelighed for Thor Farlov i det nye år, når han gæster legendariske K.B. Hallen den 4. april.
Hvem skulle havde troet, at et sample fra 2005 af en, på det tidspunkt allerede 20 år gammel Danseorkestret-sang, skulle gå hen og blive et af tidens absolut største hits næsten 40 år senere? ’Alt Det’ gik direkte ind som #1 og Noah Carter-collaben dominerede den danske hitliste hele foråret.
Siden fulgte en sommer, hvor Thor Farlov med ’Noget Si’r Mig’ featuring Kundo, ’Company’ og ’Hej’ har rundet 25 millioner streams på Spotify alene, mens singlerne har været hits på tværs af radio, TikTok og i Top 10 på Single Hitlisten.
Rumle Hueg Kærså, Bertram Ask Plauborg, Bertil Engberg Nielsen og Noah Elias Rasmussen mødte hinanden på Det Frie på Nørrebro i København. Den alternative skoles demokratiske og kreative DNA forplantede sig og slog rod i de fire venner, der først og fremmest havde musikken til fælles – musik, der ville og skulle ud. Og det kom den…
Det er nemlig gået stærkt for APHACA det seneste halve år. Først gik de på imponerende vis udsolgt på Store VEGA i København. Siden fulgte en anmelderrost SPOT Festival-koncert, som cementerede et blussende gennembrud for et spirende firkløver i dansk musik, der sommeren over har gæstet alt fra Musik i Lejet til Wonderfestiwall og Smukfest. Og senest tog singlen, ’Smelter Under Månen’, for alvor hul på sensommeren som P3’s Uundgåelige, mens det kun er gået én vej på Spotify.
Nu er Rumle & co. så aktuelle med dobbelt-EP’en, ’MAGNA’, og en spritny single med en løbsk synthesizer og et umanerligt fængende hook på ’Klip Klap Sandaler’.
”Det har været fuldstændig magisk at opleve vores musik blomstre på den måde, som den har de seneste måneder. Det er den drøm, man tror på – håbet om, at det man giver er noget folk tager til sig. For selvom vi står helt deroppe på scenen, er vi også bare fire unge mennesker, der cykler gennem byen og mærker livet ligesom alle andre,” fortæller bandet.
Udgivelsen af ’MAGNA’ fejres i den kommende weekend ved to vinyl-lytte-events i Aarhus og København. Den 18. oktober optræder APHACA ved årets P3 Guld-fest, hvor de også er nomineret som P3 Talentet, mens drengene tæller ned til deres første – og stort set udsolgte – Danmarksturné!
Ida Laurberg fortæller selv om albummet – ærligt, usympatisk og grænseoverskridende
Albummet handler om alle mulige forskellige ting, men de har alle sammen det til fælles, at de er enormt ærlige og til tider på grænsen til usympatiske og grænseoverskridende. Jeg elsker nemlig at skrive om de tanker, som vi forhåbentlig alle går og tænker, men ikke synes man bør sige højt.
For mig skal et album indkapsle det, der er sket i ens liv, siden man sidst lavede et album. Og i og med, at Bænkevarmer er mit debutalbum, så har jeg forsøgt at presse mine små 24 år ned på 13 sange. Så på den måde er det også meget et ”coming of age” album, som er en meget ærlig fortælling om, hvordan det føles at være mig, og hvordan alt det vi oplever i vores opvækst, gør os til de mennesker vi er i dag. Om hvor mærkeligt og svært det er at prøve at blive voksen, om ulykkelig kærlighed, usikkerhedder, vrede og ensomhed. Men også at finde ro i sig selv, om lykkemomenter og selvsikkerhed. Hele følelsesspektret og rejsen gennem det at forsøge at blive til et helt menneske. Og så håber jeg bare, at nogen kan spejle sig i det, så både de, men også jeg, kan føle sig lidt mindre skæve og alene.
Titlen ”Bænkevarmer” henter inspiration fra Idas all-time favorit film ”The Perks of Being a Wallflower” eller på dansk “Fordelene Ved At Være En Bænkevarmer”. Det handler om, hvordan dét at være lidt skæv, lidt anderledes og måske ikke altid passe lige godt ind, faktisk kan gå hen og blive din fordel.
Dengang…
Ida Laurberg debuterede i 2016 med nummeret ”Puppy Dog Eyes”, som lynhurtigt eksploderede på YouTube og har sidenhen udgivet massere engelsksproget musik heriblandt radiohittet ”God’s Work”. Efter sommeren 2022 røg Ida en tur i studiet med producerduoen Pitchshifters, Mads Dyrst, Daniel Thorup og Andreas Odbjerg og her opstod lynhurtigt en helt særlig kemi. Det allerførste nummer de lavede sammen, var ”Terrier”, herefter rullede bolden og det gik stærkt. Ida vandt to priser ved sidste års Danish Music Awards (DMA); Årets Nye Danske Navn og Årets Danske Hit for duetten med Andreas Odbjerg ”Jeg Ka’ Rigtig Godt Li’ Dig” og spillede sommeren ’23 hele landet tyndt. Og det kommer ikke til at gå stille for sig i ’24, kan man vist roligt sige.
Billetsalget starter torsdag d. 10 oktober kl. 10 via bill.et/idalaurberg.
Lamin er én af rap scenens seneste og mest innovative navne. Den 28-årige rapper har trods sin relativt korte tilstedeværelse i spotlightet, vist sig, at være en unik artist med en særlig kreativ udfoldelse, i et figurativt tekstunivers. Talentet fra Tingbjerg har på rekordtid manifesteret sig som ét af de navne, man skal tage stilling til, når man taler dansk hiphop. På knap 2 år er han gået fra at stå på Spot Festival 2022 til at åbne den ikoniske Orange Scene i sommeren 2024. Den anmelderroste koncert indkapslede på alle måder ambitionsniveauet, der er drivkraften for det unge talent – og var samtidig en forløsning på alt det hårde arbejde der de seneste år er lagt bag både hans udgivelser og koncerter.
Efter at have cementeret sin status, ved at åbne Orange Scene på Roskilde Festival, fylde Royal Arena med Artigeardit tidligere i år, udgive EP’en ’De Her Timer’ og senest det chart-dominerende album ‘SkyLL’, der gik ind som ét af de mest lyttede albums verden over på første uge, er Lamin nu klar til at tage næste skridt i karrieren – Forum og ACC.
Billetsalget starter fredag d. 11 oktober kl. 10 via www.lamin.wavy.dk
Sira Jovina gjorde sig i 2023 bemærket på TikTok, hvor hun inviterede sin hurtigt voksende følgerskare ind på sit teenageværelse. Her skrev hun sange, mestrede flere instrumenter og sang sangene akustisk fra det tryggeste sted, hun ved, sin seng. Kort inden 2023 rendte ud, udsendte hun helt selv sin første sang nogensinde, “Længe Siden”, produceret af hendes storebror, Emil, mens Siras far, Asger, spiller bas. Sangen er i skrivende stund blevet streamet mere end 850.000 gange, helt independent og drevet af sine mange fans, der har fulgt med siden sangene fra teenageværelset.
I 2024 signede 20-årige Sira Jovina med Def Jam og udsendte EP’en “Min Drøm, Min Altid”, der præsenterede Sira Jovinas introducerende fortælling og musikalske idéer. Et yderst kunstnerisk projekt, skræddersyet efter Siras eget hoved, der foruden musikken, mundede ud i et visuelt univers, der forbandt soveværelset med drømmene og ikke mindst ambitionerne. EP’en blev udgivet med flere akustiske versioner og musikvideoer.
Senest er det blevet til en dansabel sommer-single kaldet “Gi’ Mig Lige” og samarbejder med både KIDD og MAS. Sira har netop spillet udsolgte support-shows for sidstnævnte i Store VEGA og i VoxHall.
Nu er tiden inde, til at Sira Jovina åbner dørene til sin første solokoncert, som finder sted på Hotel Cecil d. 1. marts 2025. Billetsalget starter tirsdag d. 1. oktober på bill.et/sirajovina
Den 5. april 2025 bliver den hidtil mest betydningsfulde dag i UROs live-karriere.
Den danske sanger og sangskriver, Jeppe Kronback, bedre kendt som URO, har på rekordtid cementeret sig som en af de mest spændende og ærlige stemmer på den danske musikscene.
Han debuterede i 2020 med EP’en I storslået kinddans, med livet som indsats og har siden hen opnået stor anerkendelse med hitsinglen ’Når Jeg Blir Til Jord’, som også blev P3’s Uundgåelige i 2020. Tidligere i år udgav han sit debutalbum Allerhelst vil vi Elskes, som han til efteråret drager på en totalt udsolgt Danmarksturné med.
Senest har URO udgivet landeplagen “Tænker Ik På Andre”, som han har lavet i samarbejde med Suspekt. Sangen er det mest streamende nummer i Danmark på Spotify og har holdt førstepladsen på den danske singlehitliste i tre uger.
Ved koncerten i K.B. Hallen, som bliver den hiditl største i UROs karriere, vil fans også få chancen for at synge med på favoritter som “Godthåbsvej” og “Føles Godt. Tidligere i år har “Godthåbsvej” ligget nr #1 på Airplaycharten og er til dato det næststørste danske radiohit i 2024, mens “Føles Godt” stadig ligger i Top 100 på airplay og er den tredje mest spillede danske sang i 2023.
Koncerten finder sted i K.B. Hallen lørdag den 5. april 2025. Det officielle billetsalg starter torsdag den 3. oktober kl. 10 via enesteuro.dk
Det er nye tider i dansk musik. I slutningen af februar skete der nemlig noget på den danske hitliste, hvor den selfie-tagende artist ved navn Annika pludselig var at spotte – fire dage efter udgivelsen af sin debutsingle ‘Knuser Hjerter’. Helt uhørt for en debuterende artist strøg sangen på få dage direkte ind på den danske hitliste og peakede som den femte mest spillede sang i Danmark.
Det hele startede tilbage i marts 2023, hvor den dengang 17-årig Annika Wedderkopp i en lind strøm begyndte at dele små videoer på TikTok af sig selv, der spiller sine egne sange på forældrenes klaver. Som sirlige generationsportrætter handler teksterne om alt det, man som ung kvinde oplever, når man skal finde sine ben gennem hjertesorg, desperation og vrede – og straks rager videoerne opmærksomhed til sig fra begejstrede seere landet over.
Inden sommer landede Annikas debut-EP, ’Nye Tider’, der fortsatte de lovende takter og er undfanget i en bestemt periode i Annikas liv. Et genkendeligt liv for de fleste unge, men som Annika formår at sætte ord på som ingen anden: »Når jeg lytter til sangene, tænker jeg: ”damn, hun havde det ikke godt”. Selvom jeg står et andet sted nu, er det hele jo ret fresh. Det er en sport for mig at skrive sange, så alt jeg skriver, er nærmest lige sket i mit eget liv,« fortæller Annika og uddyber: ”Teksterne er forskellige billeder på, hvad det vil sige at være ung og hjerteknust”.
Og netop som folk troede, at de kendte Annika og hendes lyd, vendte hun i starten august op og ned på det hele, da hun udgav den reggae-klingende og Rihanna-inspirerede single ‘Så længe jeg er sexy’. Sangen strøg direkte ind på den danske Top-10, hvor den ikke har været til at slå af charten siden. Hos vores nordiske naboer har de også fået øjnene op for Annika og hendes kometkarriere. Netop nu skrives der nemlig dansk musikhistorie i Norge, hvor ’Så længe jeg er sexy.’ Flere uger i streg var den mest streamede sang på den norske Spotify chart.
Gå ikke glip af, at høre den toneangivende Annika når hun til maj spiller sine hidtil største koncerter i Store Vega i København. Koncerten kommer ovenpå et hæsblæsende år, hvor flere tusinde fans har stået i kø til at få fingrene i hendes første show på Ideal Bar.
Billetsalget starter tirsdag d. 1 oktober kl. 10 via www.youngmammmi.dk.