fbpx
Meum Zel

MEUM ZEL ER ’BUMMED OUT’

Del:
Det er kun en måned siden, at den blot 17-årige danske sanger, sangskriver og producer debuterede og gen-introducerede sig selv med udgivelsen af EP’en ’Beauty Full’. Nu følger Meum Zel op med hårdtslående hiphop og soul-feels.

Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det… Eller rettere: høre det. For selvom ’Bummed Out’ giver en følelse af at cruise mod Lower Manhattan i en åben sportsvogn, så er den skrevet og indspillet på et drengeværelse i Frederikshavn. 
 
Meum Zel er Mads Moldt. Det blot 17-årige talent vandt sidste års sæson af X Factor. Men én ting er at skinne igennem på skærmen i bedste sendetid. En anden, er alt det der allerede var i gang med at lyse op, udvikle og udtrykke sig i den unge teenager længe før scenelyset tændte i det populære TV-studie. Det er i virkeligheden først nu, at alle os der så med – og alle, der ikke gjorde – præsenteres for en helt ny kunstner på den danske musikscene. 
 
Meum Zel debuterede 17. marts med EP’en ‘Beauty Full’. Og nu udvider han udgivelsen med sangen, ’Bummed Out’, der voksede fra en simpel rundgang på klaveret til et tungt hiphop-beat der tilføjer ny karakter til de fem andre sange og en EP der i sin reneste form udfolder energierne fra en sangskriver og selvlært producer, der både udviser karakter og mod. 
 
Med udgivelsen af ’Beauty Full’ vendte Mads Moldt også tilbage til X Factor-scenen, hvor han indtog finale-showet med singlen ‘Reckless’. Den 4. maj kan Meum Zel desuden opleves på Store VEGA som support for Thor Farlov. Der er blot få billetter tilbage til koncerten.

Lyt til ‘Bummed Out’ her.