Marstein

Marstein

De seneste år har Marstein etableret sig som en af Norges mest innovative og kreative rapartister med både kommercielle succeser og legendariske rapnumre på cv’et. I slutningen af oktober 2024 udgav han sit debutalbum FRIHET I LENKER, som allerede dagen efter udgivelsen dominerede Spotifys Top 50 Norway-liste.

  • Siden debuten som soloartist i efteråret 2022 har Marstein imponeret både fans og anmeldere med sit alsidige lydbillede og energiske sceneshow. Han gjorde sig især bemærket med sin tilbagevenden til Øyafestivalen som soloartist efter at have optrådt på festivalen to år i træk med UNDERGRUNN. »Alle, der er, har været eller kommer til at blive noget, vil se Marstein. Og rapperen appellerer til dem alle,« skrev P3’s anmelder om hans solo-comeback.

    I 2022 markerede han sit gennembrud som soloartist med mixtapet Medici Marstein, der hurtigt strøg til tops på de norske hitlister med hits som »Frida Kahlo« og »La Boheme«. Blot to måneder efter udgivelsen fulgte Oslo-rapperen op med EP’en Xania, hvor han viste et alsidigt lydbillede og sin særegne lyrik. Sidste sommer tog han hele Norge med storm med hittet »Sommerhus«, som nærmer sig 16 millioner streams. Inden han gik solo, opnåede Marstein stor succes med rapgruppen UNDERGRUNN.

    Med sin evne til at blande forskellige genrer og stilarter har han cementeret sin plads i det norske musiklandskab.

  • Prisen afhænger af arrangementets omfang, og aftales med en af vores dygtige agenter. Ring til os på +45 33 97 90 10, hvor vi sidder klar til at svare på dine spørgsmål.
  • Book Marstein hos United Stage ved at ringe til os på +45 33 97 90 10 eller udfyld kontaktformularen her på siden. Vi hjælper dig igennem processen, fra uforpligtende samtale til professionel produktion.

Få besked om nye shows

Indtast dit navn og e-mail, og få besked, når nye koncerter annonceres for Marstein.

Navn
Samtykke