fbpx
gorgeous

Vidunderlig singledebut fra koncertaktuelle Gorgeous

Del:
Den københavnske duo, Gorgeous, omfavner kærligheden til hinanden og musikken på charmerende, usleben singledebut, der emmer af både kompetent sangskrivning, country, folk og pop. ’Divine’ er ude på fredag den 11. marts.

De mødte hinanden for 3 år siden, og siden da, har de lavet musik sammen og samlet det i Gorgeous – Maríe Louise er sangerinde og sangskriver, Enrique Murga er producer og multiinstrumentalist. Helt naturligt, komplimenterer de hinanden, skriver og indspiller sammen. Men de er heller ikke bange for at omfavne modspillet og den symbiose, der opstår mellem dem.  

Gorgeous debuterer fredag den 11. marts med ’Divine’. Det analoge udgangspunkt for duoens lyd, er indadvendt og blidt, men mindst lige så umiddelbart og charmerende. Den nærmest country-klingende melodi, betager og vugger roligt afsted på det organiske popbeat, mens duoen sætter ord på en guddommelig følelse og tilstand, vi alle kender til. 

”Divine handler om to mennesker, der ikke føler de passer ind nogen steder, men føler at de passer sammen. Divine handler om kærlighedens mange variabler. Om at hvo intet vover, intet vinder. Om sårbarhed, irrationalitet og komplet overgivelse. om usikkerhed og hengivenhed og om modet til at turde fejle undervejs og vise alle sider af sig selv, både dem man kan lide og dem man hader”, fortæller Maríe Louise om ’Divine’. 


Både Maríe Louise og Enrique Murga var kørt trætte i elektroniske musik-projekter, da de fandt hinanden hvor de samtidig fandt ind til en helt ny, fælles og befriende kerne i deres sangskrivning og musik. 

For selvom, ordet Gorgeous kan oversættes til ”pragtfuld” og ”vidunderlig”, så vidner ’Divine’ om en duo, hvor alt, præcis som debutsinglens tematik, skal kunne pilles fra hinanden og stå råt, uslebent og nøgent, uden man mister essensen.