Poul Krebs tager ‘Små Sensationer’ på jubilæumsturné
”Det hold jeg har nu, har en spilleglæde og en legelyst der gør, at jeg glæder mig stort til at spille hele det album, der gjorde så stor en forskel for mig. Det er sange der bare så gerne vil spilles, i netop dét særligt gode selskab!”
Sådan lyder ordene fra Poul Krebs, der netop har annonceret en omfattende jubilæumsturné for hitalbummet “Små Sensationer” – et album har der gjort en enorm forskel i Pouls karriere, og som rummer numrene: ”Sådan nogen som os”, ”Morrison, Dylan og Elvis”, ”Prinsessen af Aalborg”, titelnummeret, ”Vinden danser” og ”Leidse Plein”. Uopslidelige sange, der siden har været spillet ved hans koncerter, er blevet roteret flittigt i radioen og som hele tiden opdages af nye lyttere.
Nu fejrer Poul Krebs albummets 25 års jubilæum med en række koncerter rundt i Danmark, hvor han sammen med sit stærke band – Troels Skjærbæk (bas), Rune Kjeldsen (guitar), Palle Hjorth (tangenter) og Rasmus Valdorff (trommer) – vil genbesøge ”Små sensationer” og spille alle sangene fra albummet.
Billetterne i er salg nu på: gig.to/PoulKrebs