Indlæser...
Ingen koncerter fundet..

Maximillian og Wiinston annoncerer unik dobbelttour

Del:

Både Wiinston og Maximillian har folkets kærlighed og anmelderlandets opmærksomhed rettet mod sig. De har hver især spillet for udsolgte sale og leverer en ambitiøs og sjælfuld cocktail af vellyd i international klasse. Nu annoncerer de to artister en cinematisk dobbelttour af dimensioner, hvor publikum kan glæde sig til hele to koncerter på én aften.

Det er fyldigt og velproduceret, når Maximillian imponerer med et skarpskåret og musikalsk talent. Her får soulpop vinger, og lander nu desuden et helt eksklusivt sted, når han masher up med sanger Daniel Richards og producer Alfred Thomas alias den hæsblæsende duo Wiinston – to barndomsvenner som leverer et cinematisk popunivers båret af stemningsfuld R&B og hiphop. Der er kælet for musikken, æstetikken og detaljerne, når Maximillian og Wiinston til efteråret drager på en fælles tour rundt i hele landet. 

Maximillian væltede den virtuelle verden tilbage i 2017, da han delte et mash up-cover af London Grammars ‘Hey Now’ og Frank Oceans ‘Pink + White’. Videoen bredte sig hastigt, mangt og meget. Med national såvel som international mediebevågenhed fra anerkendte musikmedier som CLASH og The Line of Best Fit. Siden fulgte to EP’er, en række hitsingler samt udsolgte og anmelderroste koncerter i København. 

Wiinston formår at skabe billeder med musik – både i produktionerne og i deres liveperformances. I 2019 kvitterede anmelderne deres debutkoncert på SPOT Festival med fem stjerner, og der hersker ingen tvivl om, at duoen bringer heftige og dansable club-vibes til bordet, når de indtager en scene. Wiinston internationale sound er akkompagneret af en uhøjtidelig skandinavisk charme, der altid er til stede som et pirrende tvist – et stemningsfuldt udtryk som har fået udlandets taste makers til at snakke vidt og bredt om Wiinston.  

Pop møder R&B møder triphop når den eksklusive trio til efteråret lægger landet ned med vellyd, æstetik og en dobbelttour af dimensioner.   

Tourplan: 

19.11 – Paletten, Viborg 

20.11 – Bygningen, Vejle 

26.11 – Posten, Odense 

27.11 – Kulisselageret, Horsens 

03.12 – Train, Aarhus 

04.12 – Mejeriet, Sønderborg 

05.12 – Kulturværftet, Helsingør