Maximillian og Astrid S genudgiver single i nordisk samarbejde
’Jeg tror aldrig, jeg vil glemme den følelse, der for gennem kroppen på mig, da min manager spurgte mig, om jeg ville genudgive ’Hurts So Good’ med Astrid S. Jeg har danset så meget rundt til den sang og mange andre, blandt andet ’Closer’ og ’Think Before I Talk’! Det er så surrealistisk for mig, at jeg skal arbejde sammen med en superstjerne. At Kina så har produceret nummeret, er bare kirsebær på toppen for mig. Jeg er i den syvende himmel lige nu. Jeg er så oppe at køre over den nye version af sangen, og det håber jeg også, at alle andre vil være’ fortæller Maximillian.
Maximillian fik sit helt store gennembrud med sangen ‘Beautiful Scars’, der i skrivende stund har lidt over 75.000.000 afspilninger på Spotify. Sangen blev et kæmpe hit specielt i Filippinerne, men også i USA, hvor sangen blandt andet fandt vej til Justin Bieber, som tilføjede nummeret til sin personlige playliste. Derudover har han udgivet nummeret ‘Strangers’, som blev P3s Uundgåelige og senest numrene ´Still Alive´ og ´I Know Better´, som begge har klaret sig flot på både streaming og radio. Derudover er Maximillian i 2020, alene på Spotify, blevet streamet over 100 mio. gange.
Astrid S har over 2,3 milliarder streams fordelt på sangene, “Hurts So Good”, “Think Before I Talk” og “Emotion”. Derudover har hun spillet udsolgte koncerter verden over, og er blevet udråbt til ‘Artist Of The Year’ ved norsk Grammy. Astrid S skriver, og producerer sine egne sange, ligesom hun også selv instruerer sine musikvideoer. I oktober 2020 udgav hun debutalbummet, “Leave It Beautiful”.
Astrid S fortæller om samarbejdet:
“Hurts So Good means so much to me and holds a very special place in my life and career. I’m so excited to be able to re-release it now, with the great Maximillian and Kina! I can’t wait for you all to hear it!”