jung annoncerer første Danmarksturné
Først gik Hotel Cecil udsolgt. Så Lille Vega. Nu annoncerer den fremadstormende hittrio deres første landsdækkende turne!
I oktober annoncerede jung deres debutkoncert på Hotel Cecil i København hvor alle billetterne blev revet væk på under et døgn. Kort efter annoncerede de en ny koncert i Lille Vega til foråret, som fulgte akkurat samme mønster. I dag annoncerer den danske rock/pop-trio så at Lille Vega koncerten rykkes op i den store sal, og koncerten samtidig bliver afsættet for bandets første danmarksturne. I løbet april 2020 lægger jung således vejen forbi København Aalborg, Aarhus og Odense.
jung er lyden af dansk 80’er rock blandet med elektroniske elementer og tankevækkende lyrik. Bandet fortæller selv:
”Vi er alle tre meget almindelige drenge, der håber at kunne kommunikere nogle af de følelser, vi alle sammen hele tiden står overfor. Vi håber (beskedent), at vores musik kan være med til at samle generationerne. Både når alting er skønt, og når alting bliver sværere. Det forsøger vi at gøre med en lyd, som er let tilgængelig og genkendelig, men med en vision om at skabe et dybt, åbent og fremadskuende lyd-univers. ”
jung er kun lige begyndt, men dømt ud fra det niveau, de har lagt for dagen indtil nu, ser fremtiden rigtig spændende ud for den danske trio.
Billetter I salg NU på: gig.to/jung