fbpx
Gorgeous

GORGEOUS DYKKER NED I UNDERBEVIDSTHEDEN PÅ ’SUBCONSCIOUS’

Del:
Det fængslende nye single-udspil fra den Roskilde-aktuelle danske duo Gorgeous. Det længeventede debutalbum er lige på trapperne!

Gorgeous befinder sig i et country-æstetisk pop univers, hvor bølger af harmoni og vellyd smelter sammen med den uslebne iørefaldende melodi. Den danske duo, som består af sanger og sangskriver Maríe Louise Bjarnarson og producer Andreas Murga, mødte hinanden for tre år siden i en tid hvor de begge gav slip på den elektroniske musik for sammen at søge ind et organisk og analogt udtryk, der på den ene side er indadvendt og blidt, men mindst lige så umiddelbart og charmerende.
 
På deres nye single viser Gorgeous endnu uhørte detaljer i deres musik på en produktion der tager os helt ned i underbevidstheden. ’Subconscious’ handler om en moderne verden fuld af forvrænget selvforståelse og selviscenesættelse – om at være så bevidst om sit eget selvbillede, at man ikke ser den styrke man egentlig rummer.  
 
I foråret 2022, debuterede Gorgeous med ‘Divine’, der fra første blide guitar-akkord viste duoens fremragende sans for at skabe veritable ørehængere. ”Vidunderlig. Guddommelig. Og det giver mening.” skrev Politiken om singlen, som også fik store roser fra Soundvenue, der siden har fremhævet Gorgeous på deres eftertragtede Breakin’ Sound-liste for 2023. En lang række udenlandske medier skrev ligeledes om den betagende debut fra den danske duo – heriblandt Vogue Scandinavia og amerikanske Ones To Watch.
 
’Divine’ fik hurtigt airplay på P3 og på de efterfølgende udgivelser, ’Coyote’ og ’Nothing Was Perfect’, røg Gorgeous tilmed i A-rotation på P6 BEAT. Med blot tre sange på gaden kunne de tilmed løfte sløret for deres første koncert, da de ramte et propfyldt Lille VEGA i efteråret.
 
Maríe Louise og Andreas Murga arbejder lige nu på et Gorgeous debutalbum, som udkommer senere på året.

Lyt til ‘Subconscious’ her.