Efter en anmelderrost forårsturné vender 1900 tilbage til efteråret.
Ved hjælp af gammeldags optageudstyr og sans for minimalistiske melodier genbesøger og omarbejder 1900 det forrige århundrede i støjfyldte lydkollager. I 2018, ti år efter det selvbetitlede debutalbum, blev Orionteatern indtaget for første gang med musik på scenen – en koncertrække, der i dag nærmest kan betegnes som en klassiker. 1900-projektet er blevet en usandsynlig succeshistorie, hvor mange mennesker har taget instrumentalmusikken til sig. Nummeret Den minsta av segrar er ligefrem blevet en slags hit og har ofte været brugt i forskellige tv-programmer. Debuten blev i 2016 fulgt op af albummet Tekno, som ligeledes benyttede kollager af lyde og melodier indfanget med analoge spolebåndoptagere til at skabe en helt unik verden – en verden, der for alvor kommer til sin ret på scenen.
Med sin audiovisuelle koncert har Gabel skabt et format, hvor film møder musik i et hypnotisk flow. I foråret 2024 udkom det tredje 1900-album, Kontragarde. Et album, der tematisk kredser om kunstnerisk skabelse generelt og idéen om avantgarde i særdeleshed. I efteråret 2025 vender Gabel tilbage til Dramaten i Stockholm. De to aftener på nationalscenens skrå brædder er en del af en turné, der også lægger vejen forbi Göteborg, Helsingborg, Lund, Umeå, Piteå – og København.
Billetter i salg fredag d. 30. maj kl. 10 på bill.et/1900dk