Carl Knast annoncerer headliner koncert
Der er lagt i ovnen til en hiphopundergrundsfest af dimensioner, når danske Carl Knast spiller eneste headliner-show i 2021 i Pumpehuset(København) den 23. oktober.
Carl Knast. En habil tekstmager. Et indblik i undergrunden. Han læner sig gevaldigt op ad et fuldt berettiget gennembrud, på vej mod de helt store scener. Rivende sætningskonstruktioner, skarpe observationer, grineren punchlines og bundalvorlige emner samles op og spyttes ud i velkonstruerede rimes over både stramme og skæve beats.
Det bliver aldrig kedeligt, når Carl Knast kommer vidt omkring i sammensmeltningen mellem dansk popkultur, skæve internetreferencer med et smil på læben og en unbothered attitude. Carl Knast har længe huseret i den danske hiphopundergrund, men rammer airplay og streams med det dygtigt sammensatte hit ’STANK’, som kalder på, at der er noget larm på vej fra Carl Knast. Til oktober skal de hungrende fans ikke vente længere, da den eftertragtede EP ‘Opus’ udkommer.
Køb billetter til koncerten her: bill.et/carlknast