
Amna Naseer
Hun er fuld af energi og attitude, har fuldstændig styr på både koreografi og vokal, og så er hun klar til at indtage toppen af dansk musik.
-
Amna Naseers musik indeholder mange lag. På overfladen bliver publikum inviteret til dans, men sangerinden er ikke bange for at åbne op for en verden af følelser, hvor der er plads til at tale om alt fra kærestesorger til ensomhed: ”Jeg er generelt meget følsom. Jeg bliver hurtigt glad og hurtigt ked af det”.
Om det så gælder den store ekstase, man rammes af på et pulserende dansegulv, eller den magtesløshed, man kan stå tilbage med efter et kuldsejlet forhold, så tager Amna Naseer det hele ind. For den unge sangerinde fungerer musik som en form for terapi. Et frirum, hvor hun kan sætte ord på alt det, der ellers kan være svært at tale om. Helt tilbage fra barnsben af, har hun brugt musikken til at få afløb for sine følelser:
”Hvis jeg som lille havde haft en dårlig dag i skolen, satte jeg mig ofte foran spejlet derhjemme med en guitar og lavede melodier og freestylede tekster. Det har altid været min måde at lukke af på, og det er noget jeg har taget med mig videre i livet”.
Udover musikken, er dans en vigtig del af Amnas liv. Hun har danset, siden hun var tre år gammel og danserne er derfor en lige så vigtig del af Amnas udtryk udadtil, som musikken er. Hun stræber efter at levere en performance, der får publikum til at føle sig som en del af noget helt særligt.
Amna Naseer er vokset op i en familie, hvor musik altid har spillet en central rolle. Hendes far, der selv er sanger, var med til at tænde en ild i Amna. Musikken blev hurtigt hendes måde at håndtere svære følelser og udfordringer i livet på. I skolen fandt hun på samme måde støtte i en pædagog, der så hendes talent og hjalp hende med at udvikle det. Musikken gav Amna en følelse af at være god til noget, og den hjalp hende med at finde sin vej i livet: “Hvor andre ryger en smøg, løber en tur eller lignende, så flygter jeg fra ting via musikken og dansen” siger hun.
United Stage | Officielt bookingbureau for Amna Naseer
-
Prisen afhænger af arrangementets omfang, og aftales med en af vores dygtige agenter. Ring til os på +45 33 97 90 10, hvor vi sidder klar til at svare på dine spørgsmål.
-
Book Amna Naseer hos United Stage ved at ringe til os på +45 33 97 90 10 eller udfyld kontaktformularen her på siden. Vi hjælper dig igennem processen, fra uforpligtende samtale til professionel produktion.