Aksglæde udgiver første del af todelt album
Tre Ep’er og et album har etableret ham som en af de mest interessant nye danske sangere og sangskrivere på den danske musikscene.
Med numre som Giv Lys igen, PromilleRomantikken og Fantomfølelser har han virkelig skabt hul igennem til en bred lytterskare på radio, i streaming-verdenen samt ikke mindst live, hvor hans koncerter tit beskrives som deciderede sing-a-long-fester.
Nu er han klar med et nyt album, der bærer titlen ”All In”. Udgivelses deles i to, således at All In (Del 1) udkommer 25. februar, mens All In (Del 2) udkommer til oktober, hvor de to dele samles til én udgivelse. Tekst og musik er skrevet af Jacob Aksglæde i samarbejde med producer Karl-Frederik Reichhardt.
Aksglæde er også koncertaktuel med 4 koncerter rundt i landet, billetter kan købes på bill.et/aksglaede.