fbpx

Vi udvider vores B2B corporate afdeling i Sverige, Norge og Danmark

Del:
Som en del af vores ekspansion på det nordiske live-marked søger United Stage dygtige agenter til vores voksende B2B / Corporate Event forretning i Sverige, Norge og Danmark.

B2B AGENTER TIL UNITED STAGE
Vi søger booking-agenter til vores voksende corporate event afdeling. Afdelingen står for bookingen af alle vores artister til lukkede shows – det vil sige booking til virksomheder, eksklusive private selskaber mm. Der indgås og varetages også længerevarende kommercielle og strategiske partnerskabsaftaler med elementer af livemusik.

Som agent i vores Corporate Event afdeling, vil du naturligt indgå i vores samlede live team på vores kontorer, hvor vi arbejder tæt omkring artisterne ift. strategi og karriereforløb. Du vil være ansvarlig for at booke aftalerne, og herefter i samarbejde med vores produktionsteam, at følge shows til dørs. Du vil herudover få et stort medansvar for at udvikle og vækste vores forretning yderligere.

DIG SOM PERSON
Som booking-agent hos United Stage Group er det helt afgørende, at du har interesse og forståelse for artister, kunder og musikkens verden. Du skal kunne arbejde struktureret og bevare roen i en til tider hektisk hverdag, hvor det specielt op til afvikling events, vil kræve noget robusthed.

Du har formentlig en relevant uddannelse, og mindst et par års erhvervserfaring, fra andet bookingbureau, eventbureau eller anden kreativ branche, hvor du har oparbejdet erfaring og et stærkt netværk til kunder indenfor branchen og erhvervslivet generelt.

HERUDOVER FORVENTER VI, AT DU:
Har gode samarbejdsevner og en imødekommende og positiv attitude.
Har kreativ forståelse og evner til at udvikle strategiske og kreative oplæg.
Har salgsevner og kan udarbejde pitches, der kan sælge.

Stillingen er en fuldtidsstilling, med kontor på Prags Boulevard 47, 1420 København K.
Tiltrædelse
: Når rette kandidat er fundet.

For generel information om jobbet, kontakt Julie Jakobsen på julie.jakobsen@unitedstagegroup.com.

Ellers sendes ansøgning / CV til: Jeppe Birch | jeppe@unitedstage.dk