Poul Krebs udgiver Sange Til Natten

“Jeg lytter til natten, når intet andet er til at forstå. Jeg lytter til havet og den jord, vi træder på.” 

Når hele ens identitet, alt man har bygget op, kæmpet for og troet på, når alle de relationer, glæden og friheden, man har skabt, igennem et helt liv, med ét rives væk under benene på en, sker der uundgåeligt noget i et menneske. Vi oplevede det alle, 11. marts 2020. Hverdagen og livet, som vi kendte det, og måske endda havde taget for givet, var ude af vores hænder – lagt i hinandens.  

’Sange Til Natten’ er ikke et album, om alt det, vi er gået igennem. Det er 10 sange fra Poul Krebs – skrevet på ned- og oplukning, som en hyldest til mørket. Det er sange, skrevet i drømme og søvnløse nætter, i ensomhedens længsel, når den endeløse kegle af lys, rammer landevejen og ordene og følelserne får netop den ro der skal til, for at kravle ind på én, midt om natten. 

”Jeg befandt mig i en håbløs situation. Det gjorde vi vist alle. ’Det blir godt igen’ var en af de første sange, der bare skulle skrives. Den blev et naivt, men nødvendigt opråb til mig selv efter at have stirret ind i væggen og fornægtet den nye virkelighed i flere dage. Vi stod magtesløse, men glemte også, at vi repræsenterer noget sammen, der er langt stærkere end det, vi hver især har at byde på,” fortæller Poul Krebs om singlen, der blev udsendt i sommer og markeret med en musikvideo på de velkendte, men mennesketomme, bøgescener i Skanderborg. Symbolsk, virkeligt.  

NÅR LYSET SLUKKES, LUKKER MAN MØRKET IND 

Men hvorfor ikke skrive, om det der er virkeligt – om jorden, vi træder på. Det har Poul Krebs gjort i mere end 40 år. Han er tilmed blevet folkekær og folkeeje, men sådan er det, når man skriver om og til folket. For selvom, han er stjernen, når han indtager friluftsscenerne, spillestedet eller koncertsalen, så er han som folk er flest og skriver sine sange på egne erfaringer. Så når lyset slukkes, lukker man mørket ind, søger nye veje, stiller spørgsmål og finder svar. Krebs fortæller: 

”Mantraet for de her sange blev som en aftale mellem Lars Skjærbæk, vores lille hold og mig selv: Vi skulle søge de steder hen, hvor vi aldrig havde været før. Når vi kom derhen i studiet, skulle de ord eller den melodi udforskes mere, for så bliver det til meget mere end bare sange der kan høres og synges – for sange skal mærkes.” 

Man mærker i den grad at Poul Krebs, med producer og guitarist Lars Skjærbæk ved roret, stævner ud på urørt farvand, mod nye horisonter. Det er som om, at nattehimlens ro, det dunkle mørke og stjernelyset har fået lov til at snige sig ind i studiet på Gl. Kongevej i København – når Palle Hjorths orgeltoner og Rasmus Bøgelunds trompet forfører, når Rasmus Valldorfs blide trommespil og Troels Skjærbæks vuggende bas guider dig på vej, mens Signe Svendsens fløjlsbløde sopran, omfavner Krebs’ dybe, nære stemme. Her opstår melodierne, her mærkes de.  

”I de sidste år, hvor jeg har været så heldig at bo tæt ved havet, har jeg brugt det som udsyn og som et fast holdepunkt. Mærket vigtigheden af, ikke at være omringet – at have en horisont at vågne op til. Og jeg ved ikke hvor mange aftener jeg har stået der og set “Månen over bugten”. Bare stået der, alene, med alle jollerne på stranden og fået tingene til at hænge sammen.” 

NATRADIO MED FENGER OG SOMMER 

Nogle sange skriver sig selv. Andre, går man til og fra. Nogle gange indtræffer magien, stemningen og budskabet, når melodien eller ordene møder de rette mennesker – som ’Hun Drømmer Baglæns’. En sang, der gæstes og synges i duet med Søs Fenger og som Krebs først kunne sætte det endelige punktum for, da kollegaen, Peter Sommer, hjalp den lige derhen, hvor den skulle.  

Også albumåbneren, ’Spindelvæv’, er skrevet i samarbejde med Peter Sommer, der ifølge Krebs er ”en sangskriver, der, om nogen, kan give sætninger spænding, og få os til at stoppe op og undres, uden at snuble over ordene.”  

’I ly af tankerne’ rummer netop undren, når verden kryber forbi, mens sangskriveren sidder og kæmper med en enkelt linje, hvori der kan findes en mening. Med alt det vi, som mennesker, har gennemlevet de seneste par år – og må sande, vi stadig befinder os midt i – kan det til tider være svært at navigere og finde meningen med det hele. Så må kursen sættes på ny, ud i mørket, mod morgengryet og nye horisonter, mens natradioen beroligende nynner: 

”Rolig nu, copilot – blikket tilbage på vejen!” 

Find albummet her poulkrebs.lnk.to/sangetilnatten