“Tessa er det vildeste der er sket i dansk rap i 10 år“

Sådan lyder ordene fra Orgi-E (Suspekt) om det nye urban-stjerneskud Tessa, der på rekordtid har taget hele danmark med storm. For få måneder siden lagde Tessa et par freestyle-videoer på Instagram, som resulterede i meltdown for hele den danske musikbranche. Orgi-E fra suspekt sammenligner hende med en ung Gilli, mens Soundvenue roser hende til skyerne i hiphop-podcasten Standard.

Alt ved Tessa’s karriere er i raketfart fremad; Med sin nyeste single Ben landede Tessa på forsiden af New Music Friday på Spotify, har på 20 dage streamet mere end en million gange på Spotify og peaket som #4 på den danske top 50 hitliste.

I mandags delte tessa så endnu en freestyle på hendes Instagram: Fuck Dem Freestyle tager Tessa Danmark med bukserne nede på en vanlig tirsdag – og udgiver sin første freestyle officielt gennem accounts. Tracket på lige knap et minut er kompromisløst og teknisk overlegent – og beviser for alvor at Tessa er én af Danmarks dygtigste raptalenter. Tracket er strippet for seksuelle referencer og serverer en lyrisk lussing til alle der forsøger at holde Tessa nede.

Med 5 mio streams på de tre første singler og 74.000 følgere på instagram, er Tessa et af de mest boblende navne på den danske scene.

DR udkom for nylig med en short doc. om Tessa & hendes seneste nummer Ben. Kom tættere på Tessa I videoen som, siden release, er blevet den mest likede video i formatet med snart 800.000 visninger. Se den her.

I anledningen af albumudgivelsen og i kølvandet på en fuldstændig udsolgt efterårstour, annoncerer Hjalmer nu en landsdækkende albumturné i 2020

En ting er sikkert – Hjalmer ligger ikke på den lade side. I februar spillede han for fulde huse på landets spillesteder, og efterfølgende drog han på en lang sommerturné, som blandt andet bragte ham forbi Roskilde Festival og Smukfest. Nu har den 24-årige musiker fuld gang i sin stort anlagte duo-tour, som omfatter en lang række udsolgte koncerter over hele landet. Alt i mens er det lykkedes Hjalmer at finde tid til at færdiggøre sit debutalbum ”Midt I En Drøm Eller Noget Der Ligner”, og er klar til endnu en landsdækkende albumturné i 2020:

”Albummet består af sange om stor ensomhed og stor sorg, og følelsen af at sidde alene og ikke vide om man kan overskue at stå op igen næste dag. Sange om stor kærlighed og stor vilje til at leve og blive ved med det. Sange som kommer fra håbet om, at i morgen alligevel bliver bedre.
Nu glæder jeg mig bare til, at de skal ud og leve, og jeg glæder mig til at høre folk skråle med”.

Hans massive popularitet rækker desuden langt udover de danske spillesteder. I sommer modtog han sin første guldplade for sin debut-ep ”Skabt Til At Være Ung”, og med mere end 25 millioner afspilninger på Spotify, har Hjalmer positioneret sig som én af de mest fremtrædende nye navne i Danmark.

Når Hjalmer træder op på scenen, er han i sit rette element. Han er særlig kendt for sit fængslende nærvær og publikumstække, og hans live-optrædener har blandt andet ført til en nominering i kategorien ’Årets Nye Danske Livenavn’ til Danish Music Awards i 2019, samt prisen for ’Årets Nye Navn’ til Zulu Awards og ’Årets Solist’ til Gaffa prisen samme år.

 

Billetterne er i salg nu på: gig.to/hjalmer2020

 

Først gik Hotel Cecil udsolgt. Så Lille Vega. Nu annoncerer den fremadstormende hittrio deres første landsdækkende turne!

I oktober annoncerede jung deres debutkoncert på Hotel Cecil i København hvor alle billetterne blev revet væk på under et døgn. Kort efter annoncerede de en ny koncert i Lille Vega til foråret, som fulgte akkurat samme mønster. I dag annoncerer den danske rock/pop-trio så at Lille Vega koncerten rykkes op i den store sal, og koncerten samtidig bliver afsættet for bandets første danmarksturne. I løbet april 2020 lægger jung således vejen forbi København Aalborg, Aarhus og Odense.

jung er lyden af dansk 80’er rock blandet med elektroniske elementer og tankevækkende lyrik. Bandet fortæller selv:

”Vi er alle tre meget almindelige drenge, der håber at kunne kommunikere nogle af de følelser, vi alle sammen hele tiden står overfor. Vi håber (beskedent), at vores musik kan være med til at samle generationerne. Både når alting er skønt, og når alting bliver sværere. Det forsøger vi at gøre med en lyd, som er let tilgængelig og genkendelig, men med en vision om at skabe et dybt, åbent og fremadskuende lyd-univers. ”

jung er kun lige begyndt, men dømt ud fra det niveau, de har lagt for dagen indtil nu, ser fremtiden rigtig spændende ud for den danske trio.

Billetter I salg NU på: gig.to/jung

 

I 2017 sang Burhan G sig ind i de danske julehjerter med ny-juleklassikeren, ’Tinka’. Og denne december, gør han det igen. For mens ’Tinka’ ruller over skærmen på ny, tager Burhan G & Danmarks Underholdningsorkester landet rundt med stort anlagt juleshow. Burhan G fortæller: ”Da jeg som barn var med i Københavns Drengekor, stod jeg blandt alle mine kammerater og sang julen ind i de smukkeste sale. Allerede dengang, begyndte jeg at drømme om at stå deroppe forrest på scenen – med mit eget symfoniorkester. Til december går den drøm i opfyldelse.”

Burhan har i de seneste uger udgivet to julesingler, som løber forud for udgivelsen af julealbummet “Et Barn Af Jul”, som udkommer den 15. november. Det kommende album vil indeholde i alt 11 sange bestående af Burhans personlige julefavoritter lige fra den klassiske salme til julekalenderhittet, som vi har hørt det på den netop udgivne, ’Nu’ Det Jul’, kendt fra Nissebanden i Grønland fra 1989.

Der er stadig en lille håndfuld billetter tilbage til juletouren, som begynder den 5. december i Aabenraa Arena. Find dem her

Det er med stor stolthed at United Stage byder velkommen TV-2 på vores roster!

Vi glæder os til samarbejdet med bandet og Bo Andersen, og til at være en del af det kommende 40 års jubilæum for bandets legendariske karriere, og store aftryk i dansk musikhistorie.

Læs mere om TV-2 her

Sidste gang Lukas Graham annoncerede en koncert i København, blev billetterne revet væk på 12 minutter. Nu annoncerer hittrioen årexts eneste koncert i København næste år.

’Mama Said’, ’Love Someone’, ’Drunk in the Morning’, ‘You’re Not There’ og ’7 Years’, naturligvis. Listen af ørehængere kunne blive ved – og du kender dem alle sammen. Siden debuten i 2012, har det danske band med sanger Lukas Forchhammer i front, nærmest ikke set sig tilbage, men leveret det ene kæmpehit efter det andet. Ude i verden tog karrieren for alvor fart i løbet af 2016, hvor singlen ’7 Years’ førte an for et massivt internationalt gennembrud. Bandets internationale debutalbum gik Top 10 i 11 lande, inklusiv top 3 placeringer i bl.a. USA, UK, Sverige samt #1 i Canada, Australien og Danmark, hvor albummet nu er certificeret 10xPlatin. Med den verdensomspændende succes opnåede Lukas Graham desuden hele tre amerikanske Grammy-nomineringer.

Siden det internationale gennembrud i 2016, har Lukas Graham spillet på et utal af festivaler over hele verden, men ifølge Lukas selv har han og bandet savnet at spille for det danske publikum. Lukas fortæller:

”Efter at have spillet mange festivaler i udlandet, kommer man til at savne at spille hjemme i København, hvor vi får lov at feste med de fans, som kender os allerbedst. Jeg glæder mig til at spille en koncert så tæt på hjem igen. Personligt tænker jeg at sejle der ud i min lille kutter med familie og venner” afslutter en storsmilende Lukas Forchhammer.

Bandet, som udover Lukas Forchhammer består af trommeslager Mark Falgren og bassist Magnus Larsson, har i løbet af de seneste år markeret sig, som et af landets absolutte livefavoritter og har flere udsolgte Danmarksturnéer på bagen. Senest i foråret hvor mere end 80.000 feststemte fans deltog i hele fem udsolgte koncerter i Royal Arena og Jyske Bank Boxen.

Forude venter mere musik fra den danske gruppe og nu også en eksklusiv koncert på Refshaleøen til den 14. august 2021. Vær opmærksom på at datoen er rykket et år frem på grund af Covid-19.

Sommeren går på hæld, og sikke en sommer det har været! Tak til alle jer, som har arbejdet benhårdt i kulissen for at få det hele til at ske, og tak til alle jer, som har grint, grædt og danset og sunget med til alle koncerterne. Uden jer er der ingenting.

Vi glæder os til at ser jer allesammen igen til efterårskoncerterne!

 

Mvh

United Stage

”Det hold jeg har nu, har en spilleglæde og en legelyst der gør, at jeg glæder mig stort til at spille hele det album, der gjorde så stor en forskel for mig. Det er sange der bare så gerne vil spilles, i netop dét særligt gode selskab!”

Sådan lyder ordene fra Poul Krebs, der netop har annonceret en omfattende jubilæumsturné for hitalbummet “Små Sensationer” – et album har der gjort en enorm forskel i Pouls karriere, og som rummer numrene: ”Sådan nogen som os”, ”Morrison, Dylan og Elvis”, ”Prinsessen af Aalborg”, titelnummeret, ”Vinden danser” og ”Leidse Plein”. Uopslidelige sange, der siden har været spillet ved hans koncerter, er blevet roteret flittigt i radioen og som hele tiden opdages af nye lyttere.

Nu fejrer Poul Krebs albummets 25 års jubilæum med en række koncerter rundt i Danmark, hvor han sammen med sit stærke band – Troels Skjærbæk (bas), Rune Kjeldsen (guitar), Palle Hjorth (tangenter) og Rasmus Valdorff (trommer) – vil genbesøge ”Små sensationer” og spille alle sangene fra albummet.

Billetterne i er salg nu på: gig.to/PoulKrebs

I en digital ønskebrønd på Smukfest.dk har festivalgængerne kunne stemme om, hvilke kunstnere de ønsker at se på plakaten i 2019. Ønskerne er nu talt op, og beskeden var krystalklar: Lukas Graham er det mest ønskede danske band til at spille på Smukfest.

Det er ikke første gang at hittrioen ligger højt på ønskelisten, men i år går ønsket i opfyldelse. For første gang siden 2012 er Lukas Graham klar til at indtage Smukfest igen, og ovenikøbet som den eneste festival denne sommer!

Allerede i 2012 var Lukas Graham et populært navn herhjemme, men alligevel er der sket utrolig meget siden dengang. Ude i verden tog karrieren for alvor fart i løbet af 2016, hvor singlen ’7 Years’ førte an for et massivt internationalt gennembrud. Bandets internationale debutalbum gik Top 10 i 11 lande – inkl. Top 3 placeringer i bl.a. USA, UK, Sverige samt #1 i Canada, Australien og Danmark, hvor det nu er certificeret 10xPlatin. Med den verdensomspændende succes, opnåede Lukas Graham desuden hele tre amerikanske Grammy-nomineringer.

Bandet, som udover Lukas Forchhammer består af trommeslager Mark Falgren og bassist Magnus Larsson, har i løbet af de seneste år markeret sig, som et af landets absolutte livefavoritter og har flere udsolgte Danmarksturnéer på bagen. Senest i foråret hvor mere end 80.000 feststemte fans deltog i hele fem udsolgte koncerter i Royal Arena og Jyske Bank Boxen.

Forude venter mere musik fra den danske gruppe og nu også en eksklusiv koncert på Smukfest 2019.

Udover Lukas Graham kan du også glæde dig til at opleve disse artister i Bøgeskoven næste uge:

Reem, Medina, Kesi, Citybois, Suspekt, Hedegaard, Tobias Albert, Alexander Oscar, Benal, Emil Kruse, Skinz, Hjalmer, Scarlet Pleasure, Magtens Korridorer, Iris Gold, Christopher, Saveus, Elias Boussnina, Burhan G, Gilli

 

“Folk skal have det med mig som med Nik & Jay”. Sådan lyder ordene fra den 26-årige regent af dansksproget Urban-musik, Oliver Kesi, og efter alt at dømme, er den unge rapper godt på vej.

Det bevidste han blandt andet i weekenden på årets Grøn koncert i Aarhus, hvor det lykkedes hitmageren bag “Mamacita”, “Rica” og “Kom Over” at samle mere end 35.000 feststemte fans til en kæmpe folkefest, hvor langt de fleste skrålede med fra start til slut. I et hitspækket powershow på 45 minutter, springfyldt af energi, overskud og determination, overbeviste Kesi selv de største kritikere om sin berettigelse på landets allerstørste scener.

Kesi fortæller selv: “Jeg vil gerne skabe en eller anden følelse for folk, og det er den følelse, som jeg gerne vil blive ved med at kunne give. Et minde eller en følelse, som de husker tilbage på om ti år.” Meget tyder på, at koncerten i Aarhus skabte netop den følelse for rigtig mange mennesker. Døm selv i videoen her.

læs mere om Kesi her