Indlæser...
Vi fandt ingen resultater...

Mew & Danmarks Underholdningsorkester klar med enestående symfoniske koncerter

Del:

Gennem et kvart århundrede, har danske Mew markeret sig som et af de mest nyskabende og skelsættende bands – både herhjemme og internationalt. Og som livenavn er de kendt for, at bryde med de vante rammer og skabe nye rum for store musikalske øjeblikke. 

Det sker igen i starten 2022, når Mew & Danmarks Underholdningsorkester gæster ni koncertsale på unik Danmarksturné! Sammen vil de to orkestre nemlig dykke ned i bandets perlerække af symfoniske kompositioner og tilføre ny magi til det imponerende bagkatalog.  

Der er tale om en særdeles sjælden mulighed for at opleve trioens enestående og storladne musikalske univers, når det nu – fem år efter de to udsolgte konceptkoncerter, ’60 Minutes of Mew’ med Copenhagen Phil – bliver udfoldet og udforsket på ny i samspil med landets ypperste, klassiske musikere.  

2022 markerer samtidig 25-året for Mews albumdebut, ’A Triumph For Man’. Det helt store gennembrud kom med udgivelsen af ’Frengers’ i 2003 og singler som ’156’, ’Am I Wry? No’ og, ikke mindst, den næsten 9 minutter lange ’Comforting Sounds’, der banede vejen for et kompromisløst og grænsesøgende band, hvis lydbillede formår at være lige så skrøbeligt og fint, som det er overjordisk, fængende og progressivt. 

Mew, som består af sanger Jonas Bjerre, trommeslager Silas Graae og bassist Johan Wohlert, har i alt udgivet ni studiealbums – heriblandt ’And The Glass Handed Kites’, som bandet, tidligere på måneden, bragede ud over et totalt udsolgt KB Hallen ved en 15-års jubilæumskoncert for det ikoniske album. 

Koncertdatoer og billetter ses via bill.et/mew.