Indlæser...
Vi fandt ingen resultater...

Jung udgiver ‘Forfra Forbundet’ op til Arena Tour

Del:

Hvad gør man, når hele verden bliver lagt ned 14 dage efter, at man har udsendt sit roste debutalbum? Når alle spillejobs bliver aflyst, og den store forløsning udebliver? Så tager man da en tur i sommerhus og prøver at lave noget mere musik. Dette er resultatet.  

Otte sange på under en halv time. Det FORFRA FORBUNDET Der bliver ikke fedtspillet hos Jung. Heller ikke internt i bandet, hvor alt opstår i en kollektiv proces. Det er måske nok vokalisten Jonas Jung, der skriver de tekstlige oplæg, og keyboardspilleren Michael Hovmand samt guitaristen Sigurd Boesen, der kommer med de musikalske udspil, men alt bliver til i et intenst samarbejde, og alle har vetoret i alle led i processen. Der er til gengæld heller ikke nogen, der får lov til at lurepasse undervejs. Hvis en har en sygedag, bliver øveren som regel aflyst. Det er simpelthen ikke det samme rum, hvis de ikke alle tre er til stede. Jung er lige så meget et venskab, som det er et band. Og tingene kommer først igennem nåleøjet, når de alle tre kan mærke det helt ind i kroppen. Der er ikke noget, der hedder ’godt nok’ i Jung. 

Den slags kollektiver kan det selvfølgelig være svært for andre at træde ind i. Så selv om der blev smidt prestigefulde navne på bordet, var de egentlig ikke i tvivl om, at de ville lave opfølgeren til sidste års kometsucces BLITZ selv. Helt fucking selv. Ingen gæstemusikere eller udefra kommende producere. Som de selv formulerer det: ”Man kan ikke være kreativ, hvis man ikke føler sig fri”. Først da de var helt færdige, blev filerne overdraget til Carsten Heller, som har stået for den endelige miksning og Emil Thomsen har så stået for masterering.

Albummet kan bandet passende tage med sig på landevejene, når de drager på arenaturné til november og december. Se koncertdatoer nedenfor, og find billetter her.

26.11.21: Odense , Jysk Bank Arena

27.11.21:  Århus, Ceres Arena (Få billetter)

02.12.21 København, Royal Arena

04.12 .21 Aalborg , Aalborghallen(Udsolgt)