Indlæser...
Vi fandt ingen resultater...
Elsked x Pil

Elsked udgiver ny single i samarbejde med Pil

Del:

På meget kort tid har Elsked etableret sig med et særegent sonisk udtryk, som umiskendeligt kommer til udtryk på ny single fra den kreative trio. Varme flader, brudt af kølige elementer – med en forvrænget og præcis vokal, som væver sig frem og tilbage i det elektroniske landskab, giver kuldegysninger til den koncentrerede lytter og til den danselystne. 

Energien på ”4 Øjne” får endnu et løft i en ny retning med introduktion af percussion, guitar og Pils uovertrufne, skarpe og sårbare vokal. Få vokalister kan ramme en menneskelig og relaterbar fortælling så rent som Pil – og hendes bidrag til ”4 Øjne” er ingen undtagelse. 

”Sangen har en særlig plads hos os, da det er første gang, at vi hopper ud i et samarbejde med en anden artist. Det kunne kun være Pil! Hun skrev til os kl. 3 om natten efter at have hørt vores allerførste koncert, hvor vi lukkede Spot Festival. Hun havde stået inde i salen og haft det for vildt over musikken og energien i rummet. 

Trods forskelle i musikalske genrer har Elsked og Pil fundet sammen i kunsten og synger en sang om, at alt andet træder i baggrunden, når kærligheden indfinder sig. Det er det mystiske og alligevel universelle ved forelskelsens natur. Sommerfuglene springer ud, man overtænker hvert ord og bevægelse. Alligevel ved begge parter, helt uden at sige et ord, at der er en særlig energi på spil. 

Elsked og Pil ”4 Øjne” ude 10. januar. Elsked kan opleves live i Store VEGA 3. maj. Find billetter her.