Kickoff, 1000 gæster
United Stage har i flere år samarbejdet med it-serviceleverandøren, NNIT, hvor vi har været ansvarlige for at levere underholdningen til virksomhedens årlige kickoff-event. NNIT Kickoff er et arrangement, hvor virksomhedens medarbejdere fra ind- og udland samles til en heldagskomsammen med det formål at motivere og introducere medarbejderne for nye strategier og målsætninger, og hvor banen kridtes op for nye delmål for virksomheden.
For NNITs vedkommende er kickoff’et en tilbagevendende begivenhed, der kombinerer det faglige med det underholdende. Mens NNIT altid selv er ansvarlige for afviklingen af den faglige del af programmet på dagen, så har United Stage i en lang årrække bidraget til, at underholdningen for aftenen er i top. Ved dette års kickoff leverede United Stage en musikpakke til NNITs fest, mens arrangøren selv valgte at stå for produktionen.
Efter en begivenhedsrig dag med motiverende taler og faglige indslag stod aftenen på middag og fest i TAP1.
DJ Katrine Ring lagde op til casual lounge-stemning under leisure time, hvor gæsterne kunne hygge og slappe af med drinks og snacks inden middagen.
Komikeren Simon Talbot, var konferencier på aftenen og underholdte samtidig med lidt standup.
Mens medarbejderne fra NNIT nød en velfortjent middag, fulgte popsangerinden Ida Corr trop med sprøde soulede toner, da hun i en akustisk trio-konstellation – akkompagneret af klaver og cajon – underholdt gæsterne med rørende ballader og festnumre.
DJ Simon Witzkanski stod for lækker baggrundsmusik under middagen, når der ikke var anden underholdning på scenen.
Der var mere musik i vente til aftenens glade gæster, det populære coverband Queen Machine. Bandet er garant for et levende og medrivende show og en farverig indføring i Queens musikalske univers. Publikum var godt underholdt af aftenens musikalske performances, og festen sluttede ud på de sene nattetimer sammen med DJ´en Rikke Bronx.
Fuldt line-up: DJ Katrine Ring, DJ Simon Witzkanski, DJ Rikke Bronx, Simon Talbot, Ida Corr, Queen Machine