Kampagnen sætter fokus på årsagerne til, at man som ung begynder at ryge. Ved at stille spørgsmålet #BUTWHYSMOKE åbner vi op for en dialog mellem og med unge.
En af de bærende tanker bag kampagnen er, at unge begynder at ryge, fordi de gerne vil virke seje, eller fordi de gerne vil være med i gruppen. Men det værste er at blive udstillet i at forsøge at være sej. Derfor benytte kampagnen ironi og humor for at åbne op for refleksion. Samtidig formidles kampagnens budskaber på platforme hvor de unge befinder sig, og er renset for voksenindblanding, der kan opfattes som løftede pegefingre.
Alle ved godt, at det er usundt at ryge. Alligevel er der stadig mange unge, der begynder. Men hvorfor egentlig ryge? Det spørgsmål sætter Sundhedsstyrelsen fokus på med rygeforebyggelseskampagnen But Why?. Kommunikationen er i øjenhøjde og fri for løftede pegefingre. En række underholdende kampagnefilm supporteres af samarbejder med influenter, der alle kommunikerer kampagnens budskab med deres egne ord og brug af humor – ét af kampagnens vigtigste greb.
I spidsen af influenterne stod Joey Moe og Albert Dyrlund, der indgik i kampagnen som talerør og indholdskreatører. Bag kampagnens står vores dygtige venner hos Advice, der har vundet den 4-årigt lange kampagne.