Svea S

Svea S

Efter udgivelsen af “Ødelagte Mennesker” inviterer Svea S publikum helt ind i sit univers, når hun 12. maj 2027 spiller sin hidtil største koncert i DR Koncertsalen.

Koncerter

  • Svea S har de seneste år markeret sig som en af de mest spændende nye stemmer på den danske popscene. Med sin karakteristiske stemme, personlige tekster og et univers, der tør sætte ord på både det sårbare og det svære, har hun skabt et rum, hvor store følelser får lov til at fylde. 

    Live har hun samtidig udvidet rammerne omkring musikken. I sommeren 2026 har Svea S blandt andet stået på scenerne på Jelling Musikfestival, Tinderbox og Nibe Festival – efter et 2025, hvor hun blandt andet spillede Store VEGA og Smukfest. 

    På Smukfest fremhævede GAFFA netop den kombination, der kendetegner Svea S live, og skrev, at hun med “varme, nærvær og elektronisk kraft tryllebandt” publikum. Koncerten blev samtidig beskrevet som et show båret af selvtillid, trommer og en stærk forbindelse til dem foran scenen. 

    Senest har hun med singlen “Ødelagte Mennesker” sat fokus på de ord, vi kaster efter hinanden, og på erkendelsen af, at de nogle gange fortæller mere om afsenderen end om den, de rammer. En tematik, Svea S også har åbnet op omkring på sine sociale medier og i Girl Talk, hvor hun deler egne oplevelser med grimme kommentarer og digital mobning. 

    Nu tager Svea S næste skridt. 12. maj 2027 indtager hun DR Koncertsalen til en særlig aften, hvor sangene, historierne og det visuelle univers samles på den største scene i hendes karriere indtil nu. 

    Koncerten bliver en mulighed for at opleve Svea S’ musik i et større format og komme endnu tættere på den verden, hun er ved at skabe – fra de sange, publikum allerede kender, til den nye musik, der peger fremad. 

  • Prisen afhænger af arrangementets omfang, og aftales med en af vores dygtige agenter. Ring til os på +45 33 97 90 10, hvor vi sidder klar til at svare på dine spørgsmål.
  • Book Svea S hos United Stage ved at ringe til os på +45 33 97 90 10 eller udfyld kontaktformularen her på siden. Vi hjælper dig igennem processen, fra uforpligtende samtale til professionel produktion.

Få besked om nye shows

Indtast dit navn og e-mail, og få besked, når nye koncerter annonceres for Svea S.

Navn
Samtykke