SOL

SOL skubber til grænserne for dansk elektronisk musik med et energisk liveunivers, hvor hårdtpumpende beats møder melodisk pop og dansksprogede tekster. Med inspiration fra drum’n’bass, hyperpop og UK garage skaber hun musik til både klubben og festivalscenen med en tydelig ambition om at udfordre stereotyperne på den elektroniske scene.

Musikalsk trækker SOL på inspiration fra navne som Nia Archives og PinkPantheress, men kombinerer de elektroniske genrer med en baggrund i operasang, violin og klassisk guitar. Resultatet er et kontrastfyldt univers, hvor hårde produktioner møder et mere feminint og følsomt udtryk.

SOL er desuden en del af SheCanPlay, der arbejder for at styrke kvinders og kønsminoriseredes position i musikbranchen. Med sit genreblandende udtryk repræsenterer hun en ny generation af dansk elektronisk musik.

SoMe

Kontakt os

Koncerter og festivaler
Firmaevents & privat arrangementer

Få besked om nye shows

Navn
Samtykke