Thor Farlov udgiver catchy sommer-festsang
“Sangen handler om den energi jeg er i for tiden. Efter to tunge år uden shows og uden alt det man plejede at lave, er energien endelig tilbage. Det at gå solo i en tid, hvor man ikke engang kunne komme ud og spille og mærke folket var trist. Efter genåbningen har jeg heldigvis været ude at spille en masse og det har givet mig blod på tanden og en masse god energi, at mærke, at folk godt kan lide min musik”, fortæller Thor Farlov om sangen.
’Kompromis’ er produceret i samarbejde med Carl Barsk (Lord Siva m. fl. ) og Samuel Ledet (Blæst m. fl).
Nummeret er skrevet sammen med rapperen Mas, Rasmus Laursen og Johan Larsen.
’Kompromis’ udkommer d. 15. juli og følger op på singlen ’Hver For Sig’ fra efteråret 2021 – og surprise-albummet, ’Nye Minder’, fra november 2020. Et album, som bl.a. blev gæstet af markante navne som Kesi og Sivas, og som modtog anmelderroser og stjerner fra Soundvenue, GAFFA og Politiken.