Indlæser...
Ingen koncerter fundet..

Danser Med Piger sparker døren ind og byder op til dans

Del:

”Vi har det for fedt, når vi spiller og skriver sange sammen! Vi kunne sagtens have spillet musik hver for sig, men sammen er det bare meget sjovere. Når vi laver musik, er vi fem bedste venner, der hænger ud, samtidig med at vi laver musik lige præcis på denne måde, som vi elsker.” – Danser Med Piger.

Danser Med Piger er rendyrket pop og disco anno 2023, som trækker tråde fra 80’erne: ”Det er helt klart pop, det kan vi ikke løbe fra! Og så er det 80’er inspireret. Men vi prøver at lave en ny era inden for disco. Vores generations form for disco med inspiration fra den gamle skole, såsom Earth, Wind & Fire og Michael Jackson.” – Danser Med Piger. Disco-referencerne kan især mærkes på det helt store hit ’Danser Med Piger’ som lå på de danske hitlister hele sidste sommer.

De fem drenge er i starten af 20’erne og bor sammen i en lejlighed i København, hvorfra de skriver og indspiller deres musik: ”Alt vi skriver om, har mindst én fra bandet oplevet. Vi skriver sangtekster om at være ung og dum, og om kærlighed. Vores sange taler ud til en stor gruppe unge, ud til vores egen generation, i hele Danmark. Vi vil gerne have, at folk får energi og et smil på læben, af den musik vi laver.” – Danser Med Piger

Danser Med Piger har allerede opvarmet til Cheff Records koncerter i K.B. Hallen og i Århus kongrescenter samt headlinet Hotel Cecil, TRAIN og Lille VEGA. Gaffa giver deres koncert på festivalen Aiasound 4 stjerner med kommentaren: ”Danser Med Piger kan deres kram, og de ved, hvordan man skruer et uimodståeligt popnummer sammen – både til radioen og til festivalfolket.”

Oplev Danser Med Piger når de rejser rundt i landet i efteråret 2023. Billetter i salg torsdag d. 13. juli kl. 10 på bill.et/dansermedpiger