ozzy

ozzy har på kort tid udviklet sig fra soveværelsesproducer til et markant livenavn. Han har varmet op for Kesi i Royal Arena, spillet Roskilde Festival og fyldt Store VEGA. Live står hans karakteristiske falset og tekniske flows centralt i et univers, der bevæger sig frit mellem hiphop, r&b og elektronisk pop.

Med debutalbummet “Hyben” og sange som “Samme side”, “Ecstasy”, “Mit ord” og “Lad dig gå” har ozzy skabt sin egen genreblandende lyd. Albummet spænder fra tung trap til mere melodisk og romantisk pop og understreger hans alsidighed som både rapper, sanger og producer.

Efter koncerten i Store VEGA fremhævede GAFFA især fællesskabet mellem ozzy og publikum og beskrev aftenen som en hitparade, hvor ungdommelig eufori og sangenes indre uro smeltede sammen.

SoMe

Kontakt os

Koncerter og festivaler
Firmaevents & privat arrangementer

Få besked om nye shows

Navn
Samtykke