Tessa ude med ny gæsteoptræden

Tessa havde et forrygende 2020, der blev sluttet af med en pris som årets ’Nye Danske Navn’ til DMA, en ’Blæstegnen’-musikvideo med gæsteoptræden fra tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt og sidst men ikke mindst en mindeværdig nytårstale på DR2 Deadline. Med sig gennem tykt og tyndt i sin fremadstormende karriere har hun haft manager Jesper Livid. Nu står de to for første gang sammen bag mikrofonen på tracket ’Set Mer’, der er en del af soundtracket til Xee-serien 2 Døgn.

Da Tessa annoncerede sine første headlinerkoncerter, var de udsolgt på blot to minutter. Verdenssituationen har rykket koncerterne til efteråret 2021, men efter massiv efterspørgsel bobbes formatet nu op med større lokaler i hhv. K.B. Hallen og Aarhus Congress Center. Find billetter her; bill.et/tessa

På ’Set Mer’ tracket leverer Tessa melankolske linjer som; “En uro dybt inde, ingen joints kurerer, men hey, stormen river hårdest i de højeste træer”, hvillket passer godt ind i 2 Døgn universet. Det er ikke noget hemmelighed, at Tessa har haft det svært som teenager, hvilket hun bl.a. åbnede op omkring i DR3 dokumentarserien ’Tessas Hævn’. På ’Set Mer’ giver både Tessas lyrik, Hoomans beat og Jesper Livid’s hook en følelse af, at man nu kommer lidt tættere på nogle af Tessas svære oplevelser og følelser. Tessa fortæller om ’Set Mer’:

”Sangen er super personlig for mig, og den er skrevet med en ambition om at åbne en smule mere op. Den handler om følelser, jeg har haft gennem mine teen år, og følelser jeg stadig kan være præget af i dag: En masse hårde kampe, en masse mørke i sindet, men nu med en kæmpe lysende sol der lyser vejen op, i form at det liv jeg har fået takket være musikken,” siger hun og uddyber: ”Jeg har set rigtig meget shit på et relativt kort liv, og det har formet mig på godt og ondt. Som jeg siger på tracket, er jeg dog stadig mors lille pige og min fars tøs, og ingen udfordringer, ingen alder, ingen bump på vejen får lov at ændre det.”

Tessa understreger også, at hun håber, at hun ved at dele sin historie og sine følelser kan hjælpe andre, som står i en svær situation:

”Det er også en sang der skal minde lytteren om, at de ikke er alene om have det virkelig svært ind imellem, og samtidig forhåbentligt kan give dem lidt motivation til at overkomme det og måske endda bruge det negative som drivkraft og indhold i en bedre tilværelse.”

En nøgleperson på Tessas egen rejse mod et bedre liv var og er Tessas manager Jesper Livid, der opdagede Tessas talent og gav hende en chance i musikkens verden. Jesper Livid har selv haft en succesfuld karriere bl.a. som medlem i rap-gruppen Kaliber, og selvom han normalt holder sin egen mikrofon slukket, når det handler om Tessas musik, gav det mening for både ham og Tessa, at han bidrog til ’Set Mer’.  

Tessa, der var fan af Jesper Livid, længe før han blev hendes manager, er selv super begejstret for at have ham med på en udgivelse. Hun fortæller:

 “Jeg har jo hørt Livid rappe forever, og tanken om, at vi en dag skulle lave noget sammen, har for mig været fuldstændig surrealistisk – altså, fortæl lige 16-årige Tessa, at hun en dag skal lave en sang med Jesper ‘Livid’. She wouldn’t believe you!”, siger Tessa og fortsætter: ”Livid er ikke bare min manager, og en rapper jeg er fan af, han er også min bedste ven! Og så har han også levet et liv præget af nogle af de samme ting som mig selv, så derfor gav det god mening, at han er med på ’Set Mer’.

Andre nyheder

Se alle Nyheder
Emil Lange på Langfredag

Emil Lange på Langfredag

Emil Lange indtager Poolen i København fredag den 26. marts 2027 og spiller sin første headliner. Dagen er Langfredag – og det er svært at forestille sig en bedre dato for koncerten Efter mange år bag pulten på klubber og festivaler tager Emil Lange nu et nyt skridt på livescenen. Poolen danner rammen om hans egen headliner. Koncerten samler hans rolle som DJ og artist i én aften i København. Emil Lange har spillet på Smukfest, Tinderbox, Musik i Lejet og Distortion. Som DJ og artist har han gjort festen til sin hjemmebane, hvor klubkultur, popappeal og elektronisk energi mødes i shows med tempo, humor og musikalitet. Hans katalog rummer blandt andet ’10 År’, ’Langt Liv’, ’Fuck Dig’, ’Skiferie’ og ‘Vi Igang’. Han har samarbejdet med Tobias Rahim, Benjamin Hav, KIDD og Suspekt. Emil Lange spiller på Poolen i København fredag den 26. marts 2027. Billetter i salg torsdag d. 12 november kl. 10.00. på bill.et/emil-lange

Søs Fenger annoncerer koncerter

Søs Fenger annoncerer koncerter

I maj 2027 kan publikum opleve Søs Fenger i to af landets store koncertsale. Den 19. maj i Koncertsalen i DR Koncerthuset i København, og den 22. maj i Musikhuset Aarhus. Nogle sange følger os gennem livet. De vækker minder om mennesker, steder og øjeblikke, vi måske troede, vi havde glemt. Søs Fengers sange har fået lov til at leve sådan. Ikke kun i hendes eget liv, men også i livet hos de mange mennesker, der gennem årtier har lyttet, sunget med og fundet deres egne historier i musikken. Det musikalske liv begyndte for alvor med NEWS i 1980’erne, men har aldrig stået stille. Gennem mere end fire årtier har Fenger bevæget sig mellem pop, rock, jazz, viser og disco og sunget på dansk, svensk og engelsk. Undervejs har lyden forandret sig, mens stemmen og nærværet er blevet ved med at være hendes egne. Det er musik, der rummer både lethed og eftertanke - og en sjælden evne til at føles tæt på, også når den deles med en hel sal. Når Søs Fenger møder sit publikum, mødes sangene med fortællingerne bag dem. Der er plads til genkendelsen, til nye nuancer og til de små personlige øjeblikke, der opstår mellem scenen og salen. For hendes sange handler ikke kun om den, der synger dem. De bliver også til fælles erindringer, båret videre fra én generation til den næste. Fenger bliver ved med at lade musikken åbne nye døre. I 2024 udgav hun Vuggeviser 2, og i efteråret 2026 tager hun på akustisk trio-turné med Andreas Kähne og Jakob Fahlgren. Hun er også aktuel i TV 2’s musikprogram Simon siger, hvor Simon Kvamm inviterer danske musikere ind i nye samarbejder. Her har hun fortolket “Du Er” sammen med sin bror Lars Fenger, percussionisten Yohan Ramon og producer Onkl – et nyt møde med en sang, der allerede har fulgt hende længe. I 2027 venter to aftener, hvor publikum kan komme tæt på et sangliv fyldt med forandring, varme og musikalske minder. Søs Fenger tager sine sange med til København og Aarhus – sange, der har været med hende gennem livet, og som måske også har været med til at fortælle noget om vores. Billetsalget åbner torsdag den 29. oktober 2026 kl. 10.00 på bill.et/sosfenger

MAS indtager Falkonersalen

MAS indtager Falkonersalen

MAS annoncerer sin hidtil største koncert, når han lørdag den 8. maj 2027 indtager Falkonersalen i København. Efter flere år med en markant kunstnerisk udvikling og stærke liveoplevelser samler han nu sit publikum til én stor koncert, der markerer det største koncertformat i hans karriere til dato. MAS har på få år opbygget et personligt musikalsk univers, hvor rap, melodier og store følelser mødes. Med udgivelserne ’Når Man Taler Om Solen’, ’Månen Er Min Ven’ og EP’en ’JORDEN KALDER’ har han formet en sammenhængende trilogi, der bevæger sig mellem lys og mørke, drømme og virkelighed. GAFFA beskrev ’JORDEN KALDER’ som et selvportræt af en artist, der har fundet sin egen stemme, mens ’Månen Er Min Ven’ fik fem stjerner af mediet. Samtidig har MAS udvidet sit udtryk. Singlen ’Drømmer’, der udkom i juni 2026, markerede et mere melodisk og følsomt kapitel, hvor vokalen og de sungne omkvæd får mere plads. MAS bekræfter også, at et nyt album er på vej. På scenen får de mange sider plads side om side: de eftertænksomme fortællinger, de melodiske passager og sangene, der løfter rummet. MAS’ koncerter er blevet fremhævet for deres nærvær, publikumskontakt og levende samspil med bandet. Falkonersalen bliver rammen om den største koncert, han hidtil har annonceret – og om et nyt møde mellem MAS og det publikum, der har fulgt ham fra de første personlige rapmonologer til det nye, mere åbne lydunivers. MAS spiller i Falkonersalen lørdag den 8. maj 2027. Billetsalget starter torsdag d. 29. oktober kl. 10 via masforaltid.dk.