Pernille Rosendahl udvider landsdækkende turné

Til efteråret drager Pernille Rosendahl på turné til nogle af Danmarks smukkeste rum, nemlig kirker og museer. I en epidemisk verden har vi brug for at finde et lille mellemrum. I musikkens tegn skaber hun et helle, væk fra vildskab, hvor publikum kan mærke efter og finde retning.

 ’Vi er alle små mennesker på en stor planet, og netop i den erkendelse giver musikken mening. Musikken taler til vores fælles hukommelsescenter og spiller på vores sjælestrenge, så man kan mærke sig selv og finde retning,’ forklarer Pernille.  

På sine seneste tre turnéer har hun markeret sig med unikke koncerter, i nogle af landets mest stemningssættende oplevelsesrum. At turnere på denne måde er efterhånden blevet et adelsmærke for hende. Succesen med denne koncertform har åbnet op for, at der til efteråret realiseres endnu en musikalsk langtur:   

’På efterårsturnéen skal vi samles i det musikalske fælleskab og give hinanden et stort musikalsk kram. Vores ønske er, at vi kan give folk en lille stund, væk fra verdens vildskab, hvor vi kan samles om håbet. Og visheden om, at intet varer ved. Heller ikke denne nuværende situation. Sangens væsen har hjulpet os gennem mange tider. Ligeledes vil den hjælpe os gennem denne. Derfor har vi også valgt at synge flere danske sange,’ fortæller Pernille. 

Pernille sætter kulturelle fodspor med sine spektakulære kirke- og museumturnéer, men hun har skrevet musikhistorie gennem flere årtier med sine tidligere bands Swan Lee og The Storm. Sidenhen har hun udfoldet et flot solovirke, senest med den både storslåede og lavmælte EP ´The Hurt´. Hendes signifikante stemme og gådefulde soundscape har vist vejen for, hvordan musik kan være både stærk i sin skrøbelighed og vice versa. Pernillebærer musikken med sig, og hun demonstrerer gang på gang, at hun er en af de dygtigste vokalister, mest erfarne sangskrivere, og ikke mindst driftige artister, vi har lært at kende.  Et faktum som Pernille senest skulle have befæstet med dansekoncerten Vita Danica, som skulle være opført på Aarhus Teater med dansekompagniet Black Box Dance Company, men som måtte sættes på pause på grund af de gældende restriktioner. 

Nu kigger Rosendahl mod efteråret, hvor hun drager på en landsdækkende turné i Danmarks smukkeste rum for at præsentere sange fra hele sit bagkatalog, toppet med egne fortolkninger af nogle af Danmarks mest velskrevne salmer som klinger dybt i folkeåndens navn.  

 

Billetter i salg via bill.et/pernillerosendahl 

Andre nyheder

Se alle Nyheder
MAS indtager Falkonersalen

MAS indtager Falkonersalen

MAS annoncerer sin hidtil største koncert, når han lørdag den 8. maj 2027 indtager Falkonersalen i København. Efter flere år med en markant kunstnerisk udvikling og stærke liveoplevelser samler han nu sit publikum til én stor koncert, der markerer det største koncertformat i hans karriere til dato. MAS har på få år opbygget et personligt musikalsk univers, hvor rap, melodier og store følelser mødes. Med udgivelserne ’Når Man Taler Om Solen’, ’Månen Er Min Ven’ og EP’en ’JORDEN KALDER’ har han formet en sammenhængende trilogi, der bevæger sig mellem lys og mørke, drømme og virkelighed. GAFFA beskrev ’JORDEN KALDER’ som et selvportræt af en artist, der har fundet sin egen stemme, mens ’Månen Er Min Ven’ fik fem stjerner af mediet. Samtidig har MAS udvidet sit udtryk. Singlen ’Drømmer’, der udkom i juni 2026, markerede et mere melodisk og følsomt kapitel, hvor vokalen og de sungne omkvæd får mere plads. MAS bekræfter også, at et nyt album er på vej. På scenen får de mange sider plads side om side: de eftertænksomme fortællinger, de melodiske passager og sangene, der løfter rummet. MAS’ koncerter er blevet fremhævet for deres nærvær, publikumskontakt og levende samspil med bandet. Falkonersalen bliver rammen om den største koncert, han hidtil har annonceret – og om et nyt møde mellem MAS og det publikum, der har fulgt ham fra de første personlige rapmonologer til det nye, mere åbne lydunivers. MAS spiller i Falkonersalen lørdag den 8. maj 2027. Billetsalget starter torsdag d. 29. oktober kl. 10 via masforaltid.dk.

ALEX VARGAS ANNONCERER SOLOTURNÉ

ALEX VARGAS ANNONCERER SOLOTURNÉ

Oven på en udsolgt efterårsturné i 2026 annoncerer Alex Vargas nu en soloturné med 12 koncerter rundt om i Danmark i efteråret 2027. Her træder han alene ind på scenen og inviterer publikum tættere på sangene og stemmen. Alex Vargas har gennem årene bevæget sig mellem det følsomme og det eksplosive, mellem enkle melodier og elektroniske produktioner. Med sange som Something in the Air, Lose Your Head og Get Right har han udforsket både frihed, indre uro og håb – og udfordret sit eget musikalske udtryk undervejs. På soloturnéen får sangene en anden ramme. Når Alex Vargas står alene på scenen, er der plads til at høre detaljerne og mærke spændingen mellem den tilbageholdte intensitet og stemmen, der fylder rummet. Det personlige og nærværende træder frem, og mødet med publikum bliver en central del af koncerten. Turnéen bringer Alex Vargas til koncertsale landet over i september og oktober 2027. Billetsalget starter torsdag den 22. oktober kl. 10.00.

LARS WINNERBÄCK KOMMER TIL KØBENHAVN

LARS WINNERBÄCK KOMMER TIL KØBENHAVN

Til efteråret tager Lars Winnerbäck på arenaturné, og det er her, vi kender ham fra. På de store scener rundt om i Sverige og Norge. Samtidig har publikum længe ønsket at opleve Lasse langt fra de store veje, uden for Sverige og på de mindre scener. Nu er det officielt, at efterårets turné bliver forlænget ind i 2027. Turen går til det nordligste Norge, det nordlige Sverige, Finland og Danmark. Med fuldt band på mindre scener, efterårets nye album og et unikt udvalg af elskede hits. Tættere på, mere svedigt og endnu mere sammenspillet. I september udgav Winnerbäck sit femtende album, Längtan till våren. Alle numrene på albummet gik direkte ind på Spotifys Top 50 i Sverige, og albummet strøg ind som nummer 1 på Sverigetopplistan. I efteråret 2024 spillede Winnerbäck to klubkoncerter i Norrköping. Billetterne blev udsolgt på få minutter, og på to brandvarme sensommeraftener mødte Lasse og bandet publikum på klubscenen. Turnéen i 2027 bliver noget lignende. Spillestederne er måske mindre end arenaerne, men livebandet og magien er den samme. I 30 år har Winnerbäck bragt det svenske vemod op på scenen og sat ord på en hel generations følelser. På femten studiealbum har han skabt sit eget, let genkendelige sprog og opfundet det måske mest svenske ord, vi har: tandläkarväder – tandlægevejr. I 2023 udgav Winnerbäck albummet Neutronstjärnan, skabt sammen med Joakim Berg og Martin Sköld fra Kent. For albummet modtog Lars Winnerbäck prisen for Årets Rock ved Grammis-uddelingen i 2024. I foråret 2026 rejste Lars Winnerbäck sammen med sit elskede liveband til Provence i Sydfrankrig. Målet var La Fabrique, indspilningsstudiet, hvor blandt andre Radiohead, Nick Cave og Mika har skabt klassikere. Resultatet blev albummet Längtan till våren, som udkom i september 2026. Alle numrene på albummet gik direkte ind på Spotifys Top 50. I efteråret 2023 drog Winnerbäck ud på en udsolgt arenaturné, og i sommeren 2024 oplevede over 140.000 mennesker den store sommerturné. I 2025 satte Winnerbäck publikumsrekord på Rosendal Garden Party i Stockholm, da han spillede sommerens eneste koncert foran 15.850 mennesker. I efteråret 2026 tager Winnerbäck på en stor arenaturné i hele Sverige og i Norge. Traditionen tro er der turnépremiere i Linköping, og derefter venter blandt andet Scandinavium (Göteborg), Malmö Arena, Avicii Arena (Stockholm), Oslo Spektrum og mange flere stop.