Vi er stolte af at præsentere: United Stage Group

I dag sammenlægges det førende danske bookingbureau United Stage med det største svenske bookingbureau United Stage Sverige og United Stage Norge. Således introduceres United Stage Group – en stærk platform på tværs af Norden for etablerede og upcoming artister.

NYE NORDISKE MULIGHEDER FOR ARTISTERNE

Efter etableringen i 2008 har United Stage hurtigt indtaget positionen som Danmarks ledende bookingbureau med artister som Lukas Graham, Rasmus Seebach, Suspekt og Medina med både store og små tour- og koncertproduktioner og som leverandør til nogle af Danmarks største firmaevents, herunder bl.a. Novo Nordisk, Rema 1000, COOP, Salling Group og Bestseller.

Sammenlægningen af United Stage og United Stage skaber helt nye muligheder for både artisterne og de to organisationer. Med et styrket nordisk samarbejde åbnes der op for et udvidet tour- og koncertlandskab på tværs af Norden. United Stage fortsætter under samme navn, blot med tilføjelsen ”part of United Stage Group”. Jimmi Riise, Managing Director for United Stage, bliver CEO for United Stage Group og fortsætter desuden i sin rolle som Senior Vice President, Global Live Events, Universal Music Group. Jimmi forklarer:

“Fusionen mellem United Stage og United Stage er et stærkt setup, som vil bane vejen for et kreativt flow mellem Sverige, Norge og Danmark. United Stage har ofte været vores go-to partner i Norge og Sverige, og jeg beundrer den forretning, som Anders og hans team har bygget op over de sidste 30 år. United Stage Group vil give os begge muligheden for, med denne rette skala og rækkevidde, at bringe vores respektive artister ud over den lokale rampe og introducere dem for nye fans og oplevelser på tværs af Norden. At teame op med United Stage er det næste logiske skridt, og vi glæder os til at skabe shows og tours på tværs at de nordiske lande. Mest af alt ser jeg frem til, at se vores artister udvikle deres karrierer med denne nye nordiske struktur. Let the music play!”

Jimmi Riise – CEO, United Stage Group og SVP, Global Live Events, Universal Music Group

 

ET STYRKET NORDISK SAMARBEJDE

United Stage repræsenterer i øjeblikket omkring 250 artister og afvikler mere en 3000 events om året i Sverige og Norge. Som repræsentant for topkunstnere som Lars Winnerbäck, Darin, Melissa Horn, bob hund, Junior Brielle, Danny Saucedo og Smith & Tell er United Stage det førende livebureau med omfattende tour- og koncertproduktioner samt managementbureau for omkring 20 artister. Derudover gennemfører United Stage årligt en række større firmaevents. Sammenlægningen af United Stage og United Stage åbner derfor op for Danmark som et naturligt marked for svenske og norske artister. President og founder af United Stage, Anders Larsson, uddyber:

“Hos United Stage har vi en ganske enkel filosofi, som har skabt fremdrift siden begyndelsen. Vi tror på den magi som opstår i mødet mellem en artist og et publikum. Som førende bureau i Sverige, og med stigende succes i Norge, har vi i flere år bestræbt os på at udvide markedet for vores artister gennem en nordisk platform. Med denne strategiske sammenlægning skaber vi en stærk nordisk enhed, som vil gavne vores medarbejdere i det daglige, vores partnere og – frem for alt – vores artister. Vores artister er hjertet i hele vores organisation, og derfor er de altid vores førsteprioritet. Jeg ser meget frem til samarbejdet med United Stage og vores fælles indsats for at opbygge Nordens bedste og stærkeste bookingbureau.”

Anders Larsson – President og founder, United Stage AB

 

MED UNIVERSAL MUSIC SOM MEDSPILLER

Universal Music Sverige bliver delejer af United Stage Group. Universal Music repræsenterer nogle af verdens mest anmelderroste og kommercielt succesfulde artister, og forstår at identificere og anerkende vigtigheden af et etableret og solidt landskab for en livebusiness. Managing Director for Universal Music Sverige, Joakim Johansson, forklarer:

“Jeg er rigtig glad for, at vi nu avancerer forholdet mellem Universal, United Stage og United Stage. Universal Music har i mange år arbejdet med nye og innovative metoder for at udvikle og etablere vedvarende artistkarrierer – og da musikelskere i dag har adgang til et helt katalog af deres favoritartister med blot et enkelt klik, tror jeg på, at de helt unikke koncertoplevelser er vigtigere at investere i end nogensinde før. Når COVID-19 er forbi, vil vi booste vores artisters liveomsætning – og med sammenlægningen kan vi sikre dette. Den følelse du får, når lysene dæmpes på en scene, når publikum begynder at larme og artisten endelig træder ind på scenen – dén følelse kan skabe en forbindelse mellem publikum og artist, som intet andet kan. Dette er noget vi må og skal gøre.”

Joakim Johansson – Managing Director, Universal Music Sverige

Andre nyheder

Se alle Nyheder
Emil Kruse i Store VEGA

Emil Kruse i Store VEGA

Efter hittet “Copenhagen City” er Emil Kruse klar til at udfolde nye sider af sit musikalske univers. I marts 2027 udkommer hans kommende album, skabt i samarbejde med OK OK, og 5. marts indtager han Store VEGA til en særlig koncert. Emil Kruse var som 16-årig blandt de første til at bringe grime til Danmark som en del af Sleng. Siden har han markeret sig som soloartist med egne udgivelser og samarbejder med nogle af landets største navne. Med rødder i grime og hiphop har han udviklet en karakteristisk skrivestil, der bevæger sig mellem poesi og gadelevering, rå energi og sårbarhed. Det kommende album markerer et nyt kapitel i Kruses karriere. Sammen med sin mangeårige ven Oliver Kincaid, alias OK OK, har han skabt et univers, hvor hans rødder i grime og hiphop møder en eksperimenterende tilgang til pop. Albummet trækker på popæraen fra slutningen af 00’erne og begyndelsen af 10’erne – en tid, hvor fusionen mellem pop og hiphop gerne måtte være stor, skæv, teatralsk og svær at sætte i bås. Her får Kruses musikalske nysgerrighed frit spil. Orkesterarrangementer og punkguitar møder hans rap og melodiske udtryk og viser sider af ham, man ikke nødvendigvis forbinder ham med. “Showtime” blev første skridt ind i det nye univers, mens “Copenhagen City” blev det store gennembrud. Med København som legeplads og en stærk visuel identitet satte hittet retningen for det, Kruse nu udfolder yderligere. På tredje single, “Jackpot”, synger Emil Kruse om at have det som en highroller over et buldrende orkesterarrangement. Sangen handler om at tro på sig selv og stå ved sin egen integritet. Musikvideoen fortsætter fortællingen fra “Copenhagen City”, mens nummeret åbner for flere musikalske stilskift frem mod albummet. De kommende singler viser hver især en ny side af Kruses udtryk, før de forskellige spor samles på det fælles album i marts 2027. Den 5. marts 2027 bringer Emil Kruse sit musikalske univers ind i Store VEGA sammen med OK OK til en særlig koncert fuld af energi og overraskelser.

SIRA JOVINA I DR KONCERTHUSET

SIRA JOVINA I DR KONCERTHUSET

Efter efterårets koncerter på TRAIN og i et udsolgt Store VEGA tager Sira Jovina næste skridt. Den 25. april 2027 spiller hun i DR Koncerthuset og indfrier dermed en af sine største drømme. Med sig har hun det personlige album Det, Man Vander, Vokser og en stemme, der forener varme, styrke og sjæl. Drømme og det, man giver næring, hænger tæt sammen i Sira Jovinas univers. Fra debut-EP’en Min Drøm, Min Altid til det fuldendte album Det, Man Vander, Vokser har hun sat ord på dét at finde sin vej, turde stå ved sig selv og give plads til det, man ønsker mere af. Nu får den bevægelse også et konkret udtryk på scenen: Den 25. april 2027 indtager hun DR Koncerthuset. Koncerten følger efter efterårets shows på TRAIN i Aarhus og i et udsolgt Store VEGA i København og markerer en ny milepæl for en artist, der med et stærkt personligt udtryk har fundet sin plads i krydsfeltet mellem pop, R&B og soul. At spille i DR Koncerthuset er en af Siras største drømme – og nu inviterer hun publikum med ind i den. Med sin karakteristiske vokal og sit poetiske blik for hverdagens store følelser skriver Sira Jovina sange om kærlighed, nære relationer og det unge voksenlivs tvivl. Hos hende kan usikkerhed og tillid, frygt og taknemmelighed eksistere side om side. Sårbarheden bliver til melodier, der sætter sig fast, og fortællinger, man kan spejle sig i. Det står centralt på Det, Man Vander, Vokser, der blev udgivet i to akter og fuldendt i september 2026. Albummets 16 sange bevæger sig fra vrede, mistillid og følelsen af at være blevet forrådt til kærlighed, tilgivelse og et aktivt valg om at give næring til det gode. Titlen udspringer af et råd, Sira har fået af sine forældre gennem årene: Det, man vander, vokser. Undervejs i arbejdet med albummet måtte hun dog slippe forestillingen om, at udvikling betyder, at alt det svære forsvinder. “Jeg rummer begge dele. Forskellen er, hvad jeg vælger at give næring,” fortæller Sira. Den erkendelse løber gennem sange som Hjerteløber, hvor hun sætter ord på sine forventninger og sin sårbarhed i venskaber, og Sig Du Kan Li Mig, der handler om at turde bede om bekræftelse – og vælge at tro på den. På Sådan Det Føles At Elske får kærligheden lov til at være til stede, selv når selvværdet vakler, mens Tror Ikk Jeg Siger Tak Nok er en tak til hendes forældre, som også medvirker på sangen med deres fælles band APHRODESIA. Siden debut-EP’en i 2024 og Før jeg falder i 2025 har Sira Jovina udviklet sit musikalske univers i samarbejde med producer Victor Støve. Samtidig har hun opbygget et stærkt livefundament med blandt andet en udsolgt headlinerturné og en nominering til P3 Talentprisen. I DR Koncerthuset mødes den musikalske og personlige rejse med en drøm, der længe har været en del af den. Den 25. april 2027 bliver endnu et kapitel i fortællingen om, hvad der kan vokse, når man bliver ved med at give det næring.

DAD HARMONY I KØBENHAVN

DAD HARMONY I KØBENHAVN

Siden 2023 har de turneret ad flere omgange i Europa og over hele Sverige med adskillige udsolgte shows. DAD Harmonys succeshistorie fortsætter både live og online. Med over 5,6 millioner følgere på sociale medier og titlen som Sveriges største artist på TikTok i 2023 har de også gjort stort indtryk internationalt. De har medvirket i morgenprogrammer og interviews i blandt andet Storbritannien, USA, Australien og Tyskland samt været gæster i The Kelly Clarkson Show. Ved koncerten inviterer Dad Harmony publikum ind i deres stue. Det bliver afslappet, hyggeligt og intimt. Der venter underholdning i topklasse og de bedste sange med en skøn blanding af publikumsfavoritter og nye harmonier.