Den unge sangerinde Ida Laurberg har for nyligt optrådt ved dette års The Voice Awards med sine egne singler ”Personal Letters” og ”Feels So Loud”, og i selskab med den danske hit-mager Tobias Rahim på deres duet ”Stimulanser”, hvor hun ved samme show vandt prisen for ”Bedste Nye Artist”. Hun har turneret med helt store artister som Jada, Nicklas Sahl og Calby, til december opvarmer hun for Saveus på deres Danmarksturné og der er lagt i kakkelovnen for et spændende 2022 for Ida Laurberg med masser af ny musik på vej. Udover at være klar med en spritny single, er Ida’s samarbejde med Red Barnet for nyligt blevet lanceret, hvor hendes musik spiller en central rolle i en kampagnerække omkring digital mobning. 

Den smukkeste musik er den, der føles som en glødepære i mørket. Og hvis den her pære ikke er omringet af mørke, så er det jo ligegyldigt. Jeg tror også, at det er derfor, jeg er meget inspireret af Billie Eilish. Hun har ligesom være den første, som både var virkelig ung og som samtidig turde sætte ord på de her store, mørke følelser. Hun er bare sig selv og tænker ikke, at hun behøver være noget for nogen. Jeg håber også, at jeg ikke behøver at ’lade som om’, før nogen vil se op til mig”.

Ida Laurbergs musik er velproduceret, ærlig og fængende pop. Hendes stemme er både sårbar og kraftfuld på én og samme tid, for er der én ting, som Laurberg virkelig kan, så er det at synge. Hendes melankolske emopop er som skræddersyet til en digital tidsalder, hvor ideen om den polerede popprinsensse for længst er blevet erstattet af den introverte outsider. Hendes musik lyser op bag skærmen på alverdens mørke teenageværelser, og hun insisterer på at skabe et rum, hvor det ellers ubærlige tungsind, der præger både hende og resten af hendes generation, legitimeres og løftes i flok.

Bag det artistiske projekt siné gemmer sig den 27-årige Signe Krog, der har flere års erfaring som udøvende musiker, men nu skal finde sig til rette i det at være udgivende og udøvende artist – og ja, være i slut tyverne. 

Tilbage i 2014 drog Signe ud i verden, da trangen til at backpacke og opleve verden for alvor meldte sig, og hvor hun mødte en israelsk guitarist. De startede en duo og rejste efterfølgende rundt i Thailand, Frankrig, Spanien, England og USA, hvor de spillede på gader og stræder. Det medførte en stor popularitet og fanskare, og især på YouTube hvor duoens covernumre er blevet vist mere end 7 millioner gange. I takt med populariteten og efterspørgslen voksede Signes skabertrang også, og hun flyttede atter tilbage til Danmark for at starte sit artistiske projekt: Siné. Alle vokser op, men ikke alle bliver voksne.  

sinés musik tager sonisk afsæt i 90’ernes R’n’B og breakbeats, sat ind i en moderne kontekst og bevæger sig generelt omkring kontraster: solskinspop blandet med hip-hoppens rå æstetik, hvor stærke hooks møder samplede beats og horn-stabs, mens tekstuniverset tager afsæt i let-hjertet dagbogsform, der reflekterer over livet i 20’erne med dertilhørende forventningspres om uddannelse, fast forhold og børn. Alvorlige emner der fylder meget, men tages med et let smil, og leveres med feel-good pop og massere af humor. 

Du kan opleve opblomstrende siné, når hun i København den 28. april indtager scenen på Hotel Cecil i København.

Køb billet via linket bill.et/siné

Nu er de ude med deres nye single ‘Most People’, der for Lukas minder ham om strandfester, aftengrill og alt det gode i livet.

Arbejdet med R3HAB har været fantastisk, og jeg elsker, hvor alsidig han er, sandsynligvis derfor har dette samarbejde føltes så nemt.

Med den globale debut i 2016 og multi-platin hittet ”7 Years” styrkede Lukas Graham deres status på den internationale musikscene, idet de samlede over en milliard streams på verdensplan, lå #1 i 13 lande og opnåede tre Grammy-nomineringer. Sangen forvandlede Lukas’ liv til en hvirvelvind – en verden meget langt fra hvor den begyndte på Christiania i København. Med resten af gutterne i bandet, Mark ”Lovestick” Falgren og Magnus Larsson, krydsede Lukas Graham kloden og spillede udsolgte turnéer, optrådte på Good Morning America og spillede de største scener til Grammy Awards.

Og nu kan danskerne godt begynde at glæde sig til sommeren 2022. Her tager Lukas Graham nemlig den anmelderroste “In The Round” livesucces og helt unikke koncertoplevelse med landet rundt og det bliver samtidig de eneste danske sommerkoncerter med Lukas Graham i 2022. 

”Musik forandrer liv. Og det gør Lukas Graham – i millionvis – med håb, glæde og trøst,” skrev GAFFA, ganske rammende, og kvitterede med fem funklende stjerner for koncerten i Roskilde. 360°-scenen fik også funklende stjerner og flotte ord med på vejen fra BT’s udsendte, som kaldte oplevelsen for ”noget helt udsædvanligt!” 

Køb billetter via linket bill.et/lukasgraham

De krydrer deres show med både kostumeskift og overraskelser, og i denne forestilling får publikum lov at opleve duoen, når de er allerbedst – nemlig når de selv har det sjovt:

”Det bliver ét show med smæk på. Et kludetæppe af skæve idéer og vandvittige indfald. Én ting er sikkert; det bliver anarkistisk og uforudsigeligt – ligesom os, Linde og Bjerg,” fortæller Rasmus Bjerg.

”Vi deler ret meget den samme form for humor, og det vil man sikkert også kunne mærke på scenen. Vi skal give folk en kærlig humoristisk lussing, så de går derfra helt elektriske, men uden helt at vide, hvad der egentlig har ramt dem. Fri leg i vanvidsbuffeten!” fortæller Sofie Linde.

Sofie Linde er autodidakt TV-vært og forfatter. Mange kender hende som den fantastiske vært for underholdningsprogrammet X Factor, hvor hun i år er vært for syvende år i træk. Derudover har hun været vært på en lang række programmer på DR – herunder hendes eget talkshow, og er også i 2018 sprunget ud som forfatter med bogen Fårking Gravid – En fremmed flytter ind, der handler om hendes graviditet med datteren Trine.

Rasmus Bjerg er uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole og har haft stor succes både på teatret, på TV og i film. Mange vil huske Rasmus for sin eminente portrættering af John Mogensen i spillefilmen Så Længe Jeg Lever fra 2018. Han har desuden medvirket i filmene Kollision, Lykke-Per og Alle for en filmene og mange, mange andre. Derudover har han stablet to anmelderrose soloshows på benene: Rasmus Bjerg Solo i 2015 og Vel-bjerget i 2018. Han er også særligt husket for sin rolle i DR satireserierne Wulffmorgenthaler og Dolph & Wulf og TV-serien Mr. Poxycat & co. I 2022 får filmen Vildmænd premiere, hvor Rasmus Bjerg spiller hovedrollen.

Sofie Linde og Rasmus Bjerg startede deres samarbejde med verieté-showet LINDE PÅ BJERGET på teatret Aveny-T i København i starten af 2020. Meget er sket siden sidst, og nu er duoen klar til at tage showet ud på landevejene i foråret 2022.


Køb billet via linket bill.et/lindepaabjerget

Og der er tale om to helt enestående muligheder for, at opleve Lord Siva live i det nye år! Koncerterne, på henholdsvis Store VEGA i København og Train i Aarhus, er nemlig de eneste to shows, den danske sanger har på plakaten. Og Lord Siva er allerede i fuld gang med forberedelserne:

”Det er mine to største egne shows til dato. Jeg har faktisk gået og arbejdet på de koncerter i et års tid. Nu er nyheden ude, og jeg glæder mig til endelig, at skulle forløse dem med mit band – og med publikum!”

I flere år, havde han charmeret sig ind på undergrunden i dansk musik – som alle andre artisters yndlingssanger og respekteret anmelder-darling. Og i 2019, fulgte Lord Sivas helt store gennembrud med udgivelsen af ’Paris’. Det underspillede monsterhit blev til i tæt samarbejde med produceren, Vera – et fælles projekt, som også kastede radio- og streaminghits som ’Room For Love’ og ’Party Angel’ af sig.

I 2020 vendte Lord Siva tilbage på dansk med det anmelderroste album, ’LYS’, der cementerede hans position herhjemme som en poetisk, fritsvævende melankoliker og gudsbenådet sangskriver. Samme sommer fulgte ’Solhverv’ – årets absolut største danske hit – som siden blev fulgt op af den Hennedub-producerede, ’Stjernerne’, der ligeledes hittede massivt på radio og som tilmed opnåede imponerende 8 måneder i Top-50 på Spotify!

Og det er også her, vi finder Lord Siva i 2021. Lige nu hitter han nemlig både med ’Sig Det’ og ’Push It To The Limit’ med Sivas, mens han er topnomineret og kan løbe med priserne Årets Danske Radiohit, Årets Danske Streaminghit og Årets Solist ved Danish Music Awards 2021.

Billetter kan købes via www.bill.et/lordsiva

Han har imponerende syv studiealbum på CV’et, og det guld- og platinsælgende bagkatalog tæller kæmpehits som ”Kalder Mig Hjem”, ”Lucy”, ”Jeg’ I Live”, ”Jeg Vil Ha’ Dig For Mig Selv” og ”Din For Evigt” – for at nævne et udpluk. Nu bygger den danske popstjerne videre på sin beundringsværdige karriere med forløbet GENERATIONER, som dækker over ikke bare ét – men hele to album.

GENERATIONER indkapsler på mange måde de følelser og tanker der er grundstenene for den musik der allerede er udkommet – og det vi stadig har til gode. Burhan G har om nogen været med til at bane vejen for sin generation af danske R&B-artister og ønsker nu både at give plads til den nye bølge, samt fodrer den konstante lyst til udvikling og bibeholde pladsen som én af de vigtigste navne på den danske musikscene;

”Hvis jeg ikke konstant udfordrer mig selv til at krydse nye grænser, så burde jeg give pladsen til nogle andre. Det vil jeg ikke. For musik er mit liv. Og jeg bliver hele tiden inspireret af det, der sker omkring mig. Af nye tendenser. Af nye artister. Forhåbentlig har jeg også selv inspireret nogle undervejs – på tværs af generationer.”

Burhan G er ikke bare en artist, men en rendyrket entertainer, som formår at skabe en særlig samhørighed med sit publikum, når han står på en scene. Energien og perfektionismen der ligger bag hvert eneste at de utallige shows, afspejler i høj grad ønsket om at give hver enkelt person en oplevelse der kan mærkes med sig hjem. Og det i sig selv er så absolut også en mission for Burhan G og bandet, når KB Hallen og Århus Congress Center danner rammerne for en hyldest til GENERATIONER i september 2022. 

Køb billet via linket bill.et/burhang

Med fængende melodier og tempofyldte numre inddrager de tilskuerne i KALASETs musikalske univers. Teksterne er på dansk og indeholder dybere tanker og refleksioner af den verden vi lever i. De skriver om ungdommen, stilheden, rastløsheden og om deres drømme. Det gør de med henblik på, at kunne rykke på noget i folk. 

Bandet trækker stilistiske tråde til grupper som Superheroes, Broken Social Scene og The Cure, og leverer det med en nutidig blanding af dreampop og indierock. Med danske tekster skaber sangene et reflekterende og ærligt univers, hvor man kan mærke at disse unge virkelig har noget på hjerte. 

Kalaset består af fem drenge og en pige – Jakob Rønn (trommeslager), Morten Holm Ørsager (forsanger og guitarist), Anders Mygind (guitarist), Sidsel Due (pianist og backing sanger) og Henrik Skov (bassist). bandet spillede de første toner sammen i slutningen af 2018 og har siden haft kursen mod stjernerne. Kalaset har allerede vundet flere musikkonkurrencer, bl.a. den danske Emergenza festival, talentprogrammet Quasar samt Battle of Bands. Derudover har bandet varmet op for Simon Kvamm’s nyeste projekt HUGORM. 

Bandet har fortsat store drømme, men de har også talentet og viljen til at få dem til at gå i opfyldelse. “Ung dansk indierockgruppe kan gå hele vejen til Orange Scene“, femstjernet anmeldelse fra Gaffa til deres Uhørt koncert. 

Køb billet via linket https://unitedstage.dk/events/kalaset/

United Stage – Officielt bookingbureau for KALASET. 

Nogle gange, skal man søge helt tilbage til sine rødder for at opnå det reneste udgangspunkt for at kunne mærke livet og udtrykke det, her og nu. Det er en klar rød tråd – en spirituel tyngde – som er gennemgående på en af årets mest ventede R&B-udgivelser på dansk grund. Og her, skal vi spole tiden tilbage sammen med to unge mænd, og tage turen mod vest til en opvækst præget en streng, kristen barndom og af miljøet i det belastede Sydlondon.

Det er her, vi møder rosegold-brødrene, Joshua og storebror Raiden – i et hjem, hvor tro er en uundgåelig dagsorden og skaber rammerne for de to drenge, som siden tager troen med sig som et fænomen i bredere forstand.

”Vi har troen med os. Ikke som noget, vi dyrker på et religiøst plan, som vi bogstaveligtalt var indlagt til som børn, men som noget, vi alligevel har taget med os i alt vi gør. Tro, som har formet os og kan skabe en kraft i jagten på vores drømme og mål og give mening til noget større i livet. Det er blevet til musik for os – et rum, hvor vi deler ord og samtaler med hinanden og skaber følelser,” fortæller 24-årige Raiden.

Foran en tætpakket Countdown-scene på Roskilde Festival i 2019, forenede brødreduoen støvhvirvlende moshpits med følsomme RnB-toner. Koncerten stod som et midlertidigt højdepunkt for et helt nyt act, der hurtigt havde opbygget sig et stort publikum i undergrunden og opnået anerkendelse og respekt fra flere af de mest markante navne, særligt på den danske hiphop-scene.

Raiden er gruppens oplagte blikfang med sin karismatiske in-your-face attitude – født med et hyperaktivt uudtømmeligt og velfunderet ordforråd. Lillebror Joshua er af en roligere mere tilbagelænet karakter – det musikalske geni bag Rosegold og deres sound som både emmer af smooth britisk twang, amerikansk hiphop, trap, moderne pop – og cinematisk luksus.

Joshua har igennem de seneste år markeret sig som en af landets mest eftertragtede producere og står bl.a. bag store dele af Branco’s seneste album og flere singler fra Sivas. Og nu medvirker begge stjerner altså på ’PURE’ på henholdsvis ’Sunshine’ og ’Easy Money’. Det var det dog ikke Joshuas samarbejde med Sivas, som førte til en collab mellem ham og rosegold. Idéen blev, ifølge Joshua, plantet helt tilbage i 2017, hvor ”Raiden was being Raiden” og, til en fest, gik målrettet op til den storhittende rapper, og sagde, han skulle gå med dem i studiet og lægge en feature hos det dengang totalt ukendte, nye navn. Og nu er drømmen en realitet. Raiden fortæller:

”Please Use Real Emotion” – det er dét, Joshua og Raiden er dannet af – Rosegold’s rødder og tro – et kreativt statement skabt med udgangspunkt i alt hvad de har lært af deres fælles fortid, og alt hvad der er muligt at opnå i nuet, sammen.

Da Maximillian debuterede som blot 17-årig var det med en særegen elektronisk soul-inspireret sound, der også trak paralleller til 90’ernes sfæriske triphop. Siden er poppen begyndt at skinne klart igennem hos den danske sangskriver. På tærsklen til voksenlivet, reflekterer 22-årige Maximillian, på sin længeventede albumdebut, ’Too Young’, over følelser fra barndommen, teenageårene, livet her og nu – og alt det ukendte der venter forude. Alt det, han i bund og grund altid har haft lyst til at få snakket om og bearbejdet, men som han ofte har undertrykt.

Maximillian blottede sin blakkede fortid på sangen ’Beautiful Scars’ – et underspillet kæmpehit, som bl.a. gik #1 på Filippinerne sidste år og siden opnåede Triple-Platin. Her viste Maximillian sig for første gang som en hudløst ærlig sangskriver, der nu turde sætte ord på hvordan han som helt ung, rodløs teenager, havde taget alt for mange forkerte valg og pludselig så sig selv stå på kanten af livet med blikket mod afgrunden.

’Beautiful Scars’-hittet, har sendt Maximilian på kurs mod flere internationale bedrifter. Senest har han optrådt på genudgivelsen af norske Astrid S’ mega-hit, ’Hurts So Good’, og med mere end 100 millioner streams på Spotify, er Maximillian på imponerende vis lige nu blandt de fem mest streamede danske navne på verdensplan – en liste, der også tæller Mø, Volbeat, Martin Jensen og Lukas Graham. Og da han, tilbage i foråret, forud for sin udsolgte første VEGA koncert, sendte singlen, ’Love Like This’, på gaden, cementerede københavneren sin plads i toppen af dansk musik, da sangen ramte intet mindre end 29 NMF-playlister verden over.

Oplev Maximillian indtage Store Vega og Train til februar 2022. Billetter i salg via bill.et/maximillian

Marcus.wav har ramt sine lyttere lige i hjertekulen med sit indlevende, personlige og lyriske univers. Når han krænger sit hjerte ud, er det lyden af en ung mands tankemylder gennem de frustrerende og fuldstændig fantastiske 20’ere. Oplev magien, når han indtager Store VEGA og Train i foråret 2022.

Marcus.wav har vind i sejlene efter at have vundet Karrierekanonen, spillet headliner koncert i et UDSOLGT Lille Vega og været Voice Choice samt #1 på den danske Viral Chart. Han har desuden spillet Spot Festival, Danmarks Største Fredagsbar i Aarhus, samt varmet op for Julias Moon hen over sommeren.

Han har netop udgivet sit debutalbum ”Hvis mit hjerte ikke stopper”. Teksterne omhandler mentalt helbred og sætter bl.a. fokus på angst og ptsd, hvilket adskiller Marcus.wav fra mængden. Albummet har Marcus arbejdet på hele året sammen med sin faste producer Andreas Hedegaard – slwmo beats – og Marcus fortæller, at det er en drengedrøm, som går i opfyldelse:

”Siden jeg var helt lille, har jeg drømt om en dag at lave et værk. En rodebutik hvor der både er plads til op- og nedture, til festen og tømmermændene, til alle de tanker, som jeg render rundt med, og som har gjort mig til det menneske, som jeg er i dag. På godt og ondt. Der er ikke et specifikt tema, en bestemt historie eller en særlig pige, som albummet handler om. Det handler om mig og alle de følelser, man går igennem. når man i takt med at man bliver ældre, prøver at få ryddet lidt op i butikken. Det handler om alt fra angst og selvmordstanker til pigen der skar mit hjerte ud. Men det handler også om vennerne, festerne og de gode minder, som jeg ser tilbage på nu. Det får 6 ud af 6 stjerner”

Du inviteres til et musikalsk univers, hvor der er plads til at eksperimentere på tværs af genrer såsom pop, house, garage og hiphop. Følelses- og natteliv flyder sammen i tempofyldte produktioner, når Marcus.wav serverer sine inderste følelser til musik, som du enten kan føle på og reflektere over eller selv kan slå hjernen fra og danse til. Oftest ender man med at gøre begge dele, og det er dét, der gør Marcus.wav til noget helt særligt.

2020 bød både på en pladekontrakt og en nominering til ’Årets Nye Danske Artist’ på The Voice, i 2021 fik ”Happy Life” stor succes da den medvirkende i DR3 serien ”99% Forelsket” og senest har han udgivet en single med Anthon Edwards og Thøger Dixgaard.

Du kan opleve den fremadstormende popmagiker Marcus.wav, når han i København den 7. april indtager scenen i Store Vega i København og den 13. april på Train i Aarhus. 

Albumaktuelle Marcus.wav annoncerer koncerter i foråret 2022

Marcus.wav har ramt sine lyttere lige i hjertekulen med sit indlevende, personlige og lyriske univers. Når han krænger sit hjerte ud, er det lyden af en ung mands tankemylder gennem de frustrerende og fuldstændig fantastiske 20’ere. Oplev magien, når han indtager Store VEGA og Train i foråret 2022.

Marcus.wav har vind i sejlene efter at have vundet Karrierekanonen, spillet headliner koncert i et UDSOLGT Lille Vega og været Voice Choice samt #1 på den danske Viral Chart. Han har desuden spillet Spot Festival, Danmarks Største Fredagsbar i Aarhus, samt varmet op for Julias Moon hen over sommeren.

Han har netop udgivet sit debutalbum ”Hvis mit hjerte ikke stopper”. Teksterne omhandler mentalt helbred og sætter bl.a. fokus på angst og ptsd, hvilket adskiller Marcus.wav fra mængden. Albummet har Marcus arbejdet på hele året sammen med sin faste producer Andreas Hedegaard – slwmo beats – og Marcus fortæller, at det er en drengedrøm, som går i opfyldelse:

”Siden jeg var helt lille, har jeg drømt om en dag at lave et værk. En rodebutik hvor der både er plads til op- og nedture, til festen og tømmermændene, til alle de tanker, som jeg render rundt med, og som har gjort mig til det menneske, som jeg er i dag. På godt og ondt. Der er ikke et specifikt tema, en bestemt historie eller en særlig pige, som albummet handler om. Det handler om mig og alle de følelser, man går igennem. når man i takt med at man bliver ældre, prøver at få ryddet lidt op i butikken. Det handler om alt fra angst og selvmordstanker til pigen der skar mit hjerte ud. Men det handler også om vennerne, festerne og de gode minder, som jeg ser tilbage på nu. Det får 6 ud af 6 stjerner”

Du inviteres til et musikalsk univers, hvor der er plads til at eksperimentere på tværs af genrer såsom pop, house, garage og hiphop. Følelses- og natteliv flyder sammen i tempofyldte produktioner, når Marcus.wav serverer sine inderste følelser til musik, som du enten kan føle på og reflektere over eller selv kan slå hjernen fra og danse til. Oftest ender man med at gøre begge dele, og det er dét, der gør Marcus.wav til noget helt særligt.

2020 bød både på en pladekontrakt og en nominering til ’Årets Nye Danske Artist’ på The Voice, i 2021 fik ”Happy Life” stor succes da den medvirkende i DR3 serien ”99% Forelsket” og senest har han udgivet en single med Anthon Edwards og Thøger Dixgaard.

Du kan opleve den fremadstormende popmagiker Marcus.wav, når han i København den 7. april indtager scenen i Store Vega i København og den 13. april på Train i Aarhus.

Billetter i salg via bill.et/marcuswav