Danske Agnes Hartwich har talent for at trække lytteren ned i det mørkeste dyb, mens man sekundet efter rives op til overfladen og får luft. Og det er lige netop hvad der sker på, ’What’s In It, Babe’, der tager romantiseringen af det usunde og giftige i livet under kærlig behandling.
Sidste år ramte Agnes Hartwich dansk musik med en rå, inderlig styrke med sange, der både rummer aggressivitet, sårbarhed og alt det, der giver et ungt menneske og livet karakter. ’What’s In It, Babe’ viser, at Hartwich, på sit kommende debutalbum, er klar til at bide fra sig på ny.
Og det sker til sommer, hvor Agnes Hartwich rammer årets Roskilde Festival.
Sidste sommer fulgte Agnes Hartwich op på sin debut-EP, ’Into the Deep Dark Blue’ med udgivelsen af singlen, ’DAMN WAUV’, som blev P3’s Uundgåelige. Hendes koncert på SPOT Festival i Aarhus modtog 5 stjerner hos GAFFA samt en spådom om en ny dansk rockstjerne, der udover en tung, farverig elektronisk energi gør det svært ikke at lade sig fortabe i tekstuniversets personlige univers. Hun har siden også været på tour som support for store navne som Alex Vargas og Scarlet Pleasure.
Lyt til ‘What’s In It, Babe’ her.
Selvom kalenderen melder om foråret, har den seneste tid budt på alt fra isnende kold vestenvind til massive haglbyger. Ja, man får efterhånden opbygget en trang til at rejse mod varmere himmelstrøg, og det er heldigvis lige hvad vi skal i selskab med Thor Farlov på hans nye single, ’Italien’.
”Jeg lovede at sætte mere tempo på i 2023 – så det bliver vi selvfølgelig ved med! Samtidig kommer den her sang fra et meget personligt sted,” fortæller Thor Farlov og fortsætter: ”’Italien’ handler om min eks-kæreste og om et svært brud, afsavn og ulykkelig kærlighed. Men for mig er den også et positivt take på den oplevelse. Jeg lærte at man aldrig må tage kærlighed for givet, og at skrive sangen fik mig styrket videre. Jeg håber ’Italien’ vil vække nogle følelser hos folk, men også få dem ud at danse hele sommeren. Den kalder på varmere tider!”
’Italien’ emmer af medrivende disco house, mens det ene fængende hook overtager det andet. Thor Farlov har skrevet og indspillet den nye single med et decideret A-hold i dansk musik bestående af Jens Ole McCoy, Carl Barsk, Samuel Ledet, Bastian Berthelsen og Rob & Jenne. Det er samtidig andet udspil fra Thor Farlov i år og følger op på februar-singlen, ’Solen Op’, der ramte de danske radiobølger og netop har rundet 1 million streams på Spotify.
På bagkant af udgivelsen af ’Solen Op’ annoncerede Thor Farlov en maj-koncert på Lille VEGA. Alle billetter var revet væk på 24 timer – og torsdag står Farlov endelig overfor hvad der siden, og grundet massiv efterspørgsel, er blev opgraderet til en fuld Store VEGA-sal. Han rammer desuden SPOT Festival i Aarhus fredag aften.
Thor Farlov overraskede alle, da han, i slutningen af 2020, solodebuterede med surprise-albummet, ’Nye Minder’. Med funklende anmelderstjerner fra Soundvenue, GAFFA og Politiken, cementerede det tidligere Citybois-medlem sine tårnhøje ambitioner som sangskriver og artist på egen hånd. Og han har tydeligvis ikke tænkt sig at se sig tilbage i 2023.
Lyt til ‘Italien’ her!
Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det… Eller rettere: høre det. For selvom ’Bummed Out’ giver en følelse af at cruise mod Lower Manhattan i en åben sportsvogn, så er den skrevet og indspillet på et drengeværelse i Frederikshavn.
Meum Zel er Mads Moldt. Det blot 17-årige talent vandt sidste års sæson af X Factor. Men én ting er at skinne igennem på skærmen i bedste sendetid. En anden, er alt det der allerede var i gang med at lyse op, udvikle og udtrykke sig i den unge teenager længe før scenelyset tændte i det populære TV-studie. Det er i virkeligheden først nu, at alle os der så med – og alle, der ikke gjorde – præsenteres for en helt ny kunstner på den danske musikscene.
Meum Zel debuterede 17. marts med EP’en ‘Beauty Full’. Og nu udvider han udgivelsen med sangen, ’Bummed Out’, der voksede fra en simpel rundgang på klaveret til et tungt hiphop-beat der tilføjer ny karakter til de fem andre sange og en EP der i sin reneste form udfolder energierne fra en sangskriver og selvlært producer, der både udviser karakter og mod.
Med udgivelsen af ’Beauty Full’ vendte Mads Moldt også tilbage til X Factor-scenen, hvor han indtog finale-showet med singlen ‘Reckless’. Den 4. maj kan Meum Zel desuden opleves på Store VEGA som support for Thor Farlov. Der er blot få billetter tilbage til koncerten.
Lyt til ‘Bummed Out’ her.
DJ Lilli’s historie er ikke den klassiske fortælling om et barn fra et hjem med klaver. Musikken var hendes eget valg og ønske, ligesom hendes skolegang på den anerkendte musikskole, Sankt Annæ i København, hvor hun lærte de klassiske dyder med violin og korsang.
Men da hun som blot 14-årig mødte en producer, der åbnede dørene til sit studie for hende, åbnede sig samtidig en helt ny verden for Lilli, som med ét forelskede sig i hele processen bag at producere, skabe lyde og skrive sange – og som viste sig som et universelt sprog og unik måde for hende, at udfolde sig selv og den hun er uden begrænsninger.
Hun dygtiggjorde sig som sanger, sangskriver og producer – målrettet, inspireret og impulsivt. Og på mange måder er DJ Lilli et glimrende eksempel på en generation af visionære, kreative hjerner der netop udforsker og ikke lader sig begrænse – hverken af genre, sound, look, medie eller emne – men i stedet ser og søger mulighederne, griber dem og sender dem afsted.
Det er blot to måneder siden, hun skrev sin nye single, ’Nevapart’. Den bombastiske alt-pop single opstod nærmest ved et tilfælde og fortæller historien om uundgåelig ulykkelig kærlighed.
”Jeg var i LA og sad en aften i min vens have og vibede over lyden fra de her vindklokker, som hang ned fra loftet. De fine klemtende toner blev til et mønster og et beat inde i mit hoved. Vi gik direkte ind i studiet og i løbet af de kommende timer blev ’Nevapart’ til og indspillet,” fortæller DJ Lilli og fortsætter: ”Den handler om det helt tidlige stadie i forelskelse, hvor drømmen om den eneste ene er lyserød og fantastisk. Men så kommer tvivlen snigende, bare for lige at minde en om, hvordan det plejer at gå med kærligheden, og at den nok skal fejle igen, igen.”
’Nevapart’ er nyt fra et spritnyt navn i dansk musik, som allerede følges af millioner verden over. Med næsten 3 millioner følgere, er DJ Lilli det største danske navn på det sociale medie, TikTok, og som DJ, tager hun os med på sin rejse kloden rundt, når hun bringer sine decks og mixes til alt fra storby-fester, eksotiske klubber og Fashion Weeks.
’Nevapart’ er den første nye DJ Lilli-single i 2023. Meget mere er på vej…
Tessas skæringer er sublimt selvsikre og hun er ikke bange for at claime seksualitet, temperament og store følelser. En energi hun tager med sin ind på scenen, hvor hun leverer linjer med knugende teknisk overskud, no bullshit og en uforbeholden connection med sit crowd. Hun er allerede garant for 137 millioner streams på diverse streamingtjenester, +200.000 følgere på Instagram, og et utal af mentions fra en lang række danske og nordiske artister. Tessa holder kadencen – og hun er kun lige begyndt.
Efter et succesfuldt 2022 som indebar koncerter og udgivelser, toppede Tessa det hele af med at turnere på landets største festivaler, herunder Roskilde, Smukfest, NorthSide, Musik i Lejet og Tinderbox.
I 2023 har Tessa allerede udgivet to singler i særdeles godt selskab. I januar udkom ’Betalt’ bestående af Lamin og Benny Jamz som gæsterappere. Dernæst udkom Tessa’s seneste single ‘Hustle & Kærlighed’ med besøg af Icekiid og Kesi. Denne single er mere festlig og groovy end man før har set Tessa, som normalt kendetegnes for hendes kontakte, hårdtslående flow og uforglemmelige catchphrases.
Efter udsolgte koncerter i K.B. Hallen og Aarhus Congress Center i oktober 2021, er Tessa nu klar til at tage på sin første headliner-turné rundt i hele landet.
Billetsalget starter onsdag den 5. april kl. 10.00 via bill.et/tessa
De plejer at stå i kø for at være med – de danske stjerner. Men denne gang, må stjernen over dem alle gøre det selv. Emil Lange rapper på ’Vi igang’ – og står det til Lange, bliver det forhåbentlig også sidste gang.
”Jeg ringede til Benjamin Hav og han kunne ikke, fordi han er i gang med at lave en plade, men jeg talte med hans pladeselskab og de er ikke i gang med noget. Og så har jeg prøvet at få fat i Artigeardits management, men de er ikke vendt tilbage. Prøvede også Suspekt, men de tager generelt ikke telefonen. Og så må jeg jo selv rappe. Det er svært. Vi har taget den om mange gange, og jeg er stadig ikke rapper,” fortæller Emil Lange, der har indspillet ’Vi igang’ med producer-duoen, Littgloss.
Emil Lange har, gang på gang vist, at han er mester i at skabe danse-bangers til folket. Og så er han mester i at kaste sig ud i nye musikalske samarbejder og teame op med vennerne aka DK’s største stjerner. Denne gang teamer han op med sig selv. Større bliver det ikke.
KIDD, Suspekt-drengene, Benal og Tobias Rahim er blandt de navne der har fået lidt ekstra shine på CV’et som feature hos Emil Lange. Og det er hits som ’Fuck Systemet’, ’10 år’, ’Langt Liv’, ’Fuck Dig’ og TikTok-hittet ’Det Her’, der med mere end 18 millioner streams, har gjort Emil Lange til den mest streamede danske artist med netop dét navn på Spotify.
Lyt til ‘Vi igang’ her!
Der er en apokalyptisk dommedagsdysterhed over det der skete i Pompeii – over festen, mens jorden går under. Den næsten 2000 år gamle historie inspirerede os på flere plan ud fra en menneskelig og stærk grib nuet-mentalitet, som rent musikalsk, og i en tid hvor ”everything is a remix”, fik os til at søge væk fra det traditionelle og ind i en fælles energi af alt der kunne stimulere, udfordre og inspirere os.”
Sådan fortæller Scarlet Pleasure om deres nye single, ’POMPEII’. Bandets grundstamme – guitar, bas og trommer – får medrivende modspil på en futuristisk produktion fra Scarlet Pleasure, der, som en vulkan i udbrud, ulmer og eksploderer.
Pompeii er en sand, men tragisk fortælling om skæbnens ironi. Om en italiensk havneby og et folk der, den ene dag, festede og hyldede ildguden Vulcanus, for, den næste, at blive begravet levende for foden af byens bjerg, Vesuv – en altødelæggende vulkan – i et inferno af eksplosioner af skoldhed, flydende lava.
’POMPEII’ er første nye single fra Scarlet Pleasure i 2023. Bandet er i fuld gang med indspilningerne til deres nye album, og ’POMPEII’ må siges, at sprudle af den utilregnelige nerve som synes nærværende hver gang Emil Goll, bassist Alexander Malone og trommeslager Joachim Dencker går i øvelokalet, studiet og udgiver musik.
Gennem snart 10 år, har Scarlet Pleasure, gang på gang, taget landet med storm med sangene fra et imponerende hit-katalog der byder på ’Windy’, ’Under the Palm Trees’, ’HEAT’, ’Deja Vu’, ’24/7’ og ’Somebody Else’ – bare for at nævne nogle stykker. ’What A Life’ fra Thomas Vinterbergs OSCAR-vinder, ’Druk’, har desuden ført bandet på udlandseventyr med udsolgte koncerter rundtom i Europa, mens Scarlet Pleasure betegnes som et af de største og mest populære live-acts, vi har herhjemme.
Ida Laurberg udgav i december 2023 sin første dansksprogede single ”Terrier”; om at være lav, og om at ’små hunde gør højest’. Ida har skrevet ”Terrier” i samarbejde med Andreas Odbjerg og hans faste kompagnon Daniel Thorup, og så er det produceret af Pitchshifters og Mads Dyrst. Ida fortæller om deres første session sammen:
“Andreas spurgte mig som noget af det første hvor høj jeg egentlig var, og vi blev hurtigt enige om, at det kunne være sjovt at skrive en sang, som handler om at være lav, og alt det som det indebærer.”
Selvom det var første gang Ida selv udgav en dansksproget single, er det ikke første gang hun synger på sproget. Ida har før sunget på dansk blandt andet til DR’s Fællessang med ”Du Det Dejligste”, og så har hun optrådt til støttekoncerten for Ukraine sidste år på Rådhuspladsen i København med hendes enormt rørende version af ”Stille Før Storm”. Ida har også et samarbejde med Red Barnet, hvor hendes musik spiller en central rolle i en kampagnerække omkring digital mobning.
Nu annoncerer Ida Laurberg tre live koncerter, som hun spiller i januar 2024. Du kan købe billetter til koncerterne her!
Når man ser tilbage på det seneste år i Mina Okabes liv, ser man tilbage på et bemærkelsesværdigt år for et stadig nyt og lysende talent i dansk musik.
Hendes dagbogsdrømmende pop-univers på debutalbummet, ’Better Days’, fortryllede ikke bare de danske lyttere, men også anmelderne. Samtidig blev singlen, ’Every Second’, noget så unikt som en international Instagram-sensation, nu med mere end 3 millioner Reels. Og sidste sommer, kunne Mina Okabe både indtage live-scenen på Roskilde Festival, som Special Guest på Lukas Graham-tour og på sin første egen store koncertrække rundtom i hele landet.
På imponerende vis, er de relativt få udgivelser streamet næsten 50 millioner gange på verdensplan. Og dette forår er der endelig nyt fra den dansk-japanske sangfugl med melodier, toner og fortællinger, inspireret af et hæsblæsende år, der ville gøre de fleste musikere rundtossede.
”Det seneste år er nærmest fløjet afsted – som en hvirvelvind af inspiration, udvikling og positiv energi. Jeg føler, at alle de rejser og spændende oplevelser jeg har haft har fundet vej ind i de sange, jeg har skrevet. Det er nok også derfor, de søger i alle mulige forskellige retninger, stemninger og følelser. Og derfor, jeg tænkte, at ’Spinning Around’ var den helt rigtige titel, som kunne indramme de her sange,” fortæller Mina Okabe.
Nærmest som et gammelt mixtape – dengang unge mennesker, sad på deres værelse og indspillede alle deres forskellige yndlingssange på et kassettebånd eller en CD – er ’Spinning Around’ præcis sådan en blanding af alt fra hjertesorger, selvreflektion og good vibes! Et bland-selv-bånd fra Mina Okabe til dig…
‘Spinning Around’ indeholder tre singler fra 2022 – ’Take It Further’, ’Waiting Is A Waste’ og ‘Rain’ – samt tre helt nye sange. Og her er singlen, ’Talk to Me’, en charmerende, uimodståelig bossa nova.
”’Talk to Me’ handler om den frustrerende situation, man står i, når den man er forelsket i, af en eller anden grund ikke åbner op eller er umulig at læse. Jeg kan godt lide hvordan den her sang er sin egen blandt de andre – både lyrisk og i den opløftende produktion. Men mest af alt elsker jeg den, fordi den skaber en stemning, der giver mig styrke og tro på mig selv.”
Hun er uden tvivl et af de meste lovende navne på den danske, såvel som nordiske pophimmel – og mon der er en god chance for, at Mina Okabes verden bare bliver ved med at dreje rundt og rundt og rundt.
Lyt til ‘Spinning Around’ her.
Guldimund’s poetiske tekster med et dokumentaristisk præg tilsat et flammende hav af guitarer, blæseinstrumenter, englekor og en guddommelig leadvokal imponerede alle. Af den grund havdemange medier også albummet som et af årets bedste og singlerne ”Brænder stadig” og ”Dem vi plejede at være” kom i rotation på DR. Der har derfor været kæmpe forventninger til nyt materiale fra Guldimund og man må sige at det i den grad har været al ventetiden værd. Albummet ”Jeg venter i lyset” brillerer med stor musikalsk originalitet og helt fantastiske tekster som endnu engang har et næsten absurd dokumentaristisk præg. Med sange som ”Møns Klint”, ”Det kun vigtigt hvad det er” skriver Guldimund om forelskelsen og den første tid i et kærlighedsforhold, mens han i sange som ”Hvordan ser gud ud?” og ”Forstår du?” og ”I har ikke valgt hinanden” beskriver densvære tid som skilsmissefar. Det er både smukt, rørende og morsomt at være en del af Guldimunds univers. Albummet er produceret af Søren Buhl som også producerede det foregående album ”Dem vi plejede at være”.
Med 11 musikere på scenen er Guldimunds live-optrædener altid mere end blot en rockkoncert. Strygere, blæsere og flerstemmige vokaler blander sig med trommerne, bassen og en flimrende regn af elektriske guitarer. Lyden af træ, luft og strenge i bevægelse opløses i digitale glitch og den varmesummen fra analoge guitareffekter, mens Asger Nordtorp’s insisterende formidler sine tydeligt artikulerede hverdags fortællinger med overskud og nærvær. Tiden strækkes og bøjes efter orkestrets for godt befindende, og som publikum efterlades man ikke med andet valg, end at lade sig suge ind i Guldimund’s konfronterende og dragende rum.
Find billetter til koncerterne her.