Dirch Passer

De Største Sange med Dirch Passer

I anledning af 100-året for Dirch Passer inviterer vi til en helt særlig aften, når “De største sange og scener med Dirch Passer – fortolket af Peter Mygind og Cecilie Stenspil” drager på turné i foråret 2027.

Den 18. maj 2026 ville Dirch Passer være fyldt 100 år. Med en enestående karriere inden for film, revy og musik står Dirch Passer som en af Danmarks mest folkekære entertainere gennem tiden. Med klassiske film som Sommer i Tyrol, Frøken Nitouche og Charles’ tante samt utallige revyoptrædener har han sat et markant aftryk i dansk kulturhistorie.

Den kommende turné bliver en kærlig og underholdende hyldest til Dirch Passers univers. Publikum kan glæde sig til at genopleve nogle af de største og mest elskede sange fra film og revy – fortolket med både respekt og personlighed af Peter Mygind og Cecilie Stenspil.

Begge er stærke og rutinerede skuespillere med musikalitet og en sikker fornemmelse for både komik og timing. Sammen med et velspillende husband (kvartet) – under ledelse af Nicholas Findsen og med nogle af landets mest rutinerede musikere – kan publikum se frem til en levende og underholdende aften, hvor musik, nærvær og humor går hånd i hånd.

Aftenen vil byde på både musikalske højdepunkter og udvalgte scener fra nogle af de største revyer, som Dirch Passer medvirkede i – alt sammen bundet sammen i en varm, nostalgisk og stemningsfuld forestilling, der henvender sig til et bredt publikum.

Se mindre

Andre nyheder

Se alle Nyheder
Søs Fenger annoncerer koncerter

Søs Fenger annoncerer koncerter

I maj 2027 kan publikum opleve Søs Fenger i to af landets store koncertsale. Den 19. maj i Koncertsalen i DR Koncerthuset i København, og den 22. maj i Musikhuset Aarhus. Nogle sange følger os gennem livet. De vækker minder om mennesker, steder og øjeblikke, vi måske troede, vi havde glemt. Søs Fengers sange har fået lov til at leve sådan. Ikke kun i hendes eget liv, men også i livet hos de mange mennesker, der gennem årtier har lyttet, sunget med og fundet deres egne historier i musikken. Det musikalske liv begyndte for alvor med NEWS i 1980’erne, men har aldrig stået stille. Gennem mere end fire årtier har Fenger bevæget sig mellem pop, rock, jazz, viser og disco og sunget på dansk, svensk og engelsk. Undervejs har lyden forandret sig, mens stemmen og nærværet er blevet ved med at være hendes egne. Det er musik, der rummer både lethed og eftertanke - og en sjælden evne til at føles tæt på, også når den deles med en hel sal. Når Søs Fenger møder sit publikum, mødes sangene med fortællingerne bag dem. Der er plads til genkendelsen, til nye nuancer og til de små personlige øjeblikke, der opstår mellem scenen og salen. For hendes sange handler ikke kun om den, der synger dem. De bliver også til fælles erindringer, båret videre fra én generation til den næste. Fenger bliver ved med at lade musikken åbne nye døre. I 2024 udgav hun Vuggeviser 2, og i efteråret 2026 tager hun på akustisk trio-turné med Andreas Kähne og Jakob Fahlgren. Hun er også aktuel i TV 2’s musikprogram Simon siger, hvor Simon Kvamm inviterer danske musikere ind i nye samarbejder. Her har hun fortolket “Du Er” sammen med sin bror Lars Fenger, percussionisten Yohan Ramon og producer Onkl – et nyt møde med en sang, der allerede har fulgt hende længe. I 2027 venter to aftener, hvor publikum kan komme tæt på et sangliv fyldt med forandring, varme og musikalske minder. Søs Fenger tager sine sange med til København og Aarhus – sange, der har været med hende gennem livet, og som måske også har været med til at fortælle noget om vores. Billetsalget åbner torsdag den 29. oktober 2026 kl. 10.00 på bill.et/sosfenger

MAS indtager Falkonersalen

MAS indtager Falkonersalen

MAS annoncerer sin hidtil største koncert, når han lørdag den 8. maj 2027 indtager Falkonersalen i København. Efter flere år med en markant kunstnerisk udvikling og stærke liveoplevelser samler han nu sit publikum til én stor koncert, der markerer det største koncertformat i hans karriere til dato. MAS har på få år opbygget et personligt musikalsk univers, hvor rap, melodier og store følelser mødes. Med udgivelserne ’Når Man Taler Om Solen’, ’Månen Er Min Ven’ og EP’en ’JORDEN KALDER’ har han formet en sammenhængende trilogi, der bevæger sig mellem lys og mørke, drømme og virkelighed. GAFFA beskrev ’JORDEN KALDER’ som et selvportræt af en artist, der har fundet sin egen stemme, mens ’Månen Er Min Ven’ fik fem stjerner af mediet. Samtidig har MAS udvidet sit udtryk. Singlen ’Drømmer’, der udkom i juni 2026, markerede et mere melodisk og følsomt kapitel, hvor vokalen og de sungne omkvæd får mere plads. MAS bekræfter også, at et nyt album er på vej. På scenen får de mange sider plads side om side: de eftertænksomme fortællinger, de melodiske passager og sangene, der løfter rummet. MAS’ koncerter er blevet fremhævet for deres nærvær, publikumskontakt og levende samspil med bandet. Falkonersalen bliver rammen om den største koncert, han hidtil har annonceret – og om et nyt møde mellem MAS og det publikum, der har fulgt ham fra de første personlige rapmonologer til det nye, mere åbne lydunivers. MAS spiller i Falkonersalen lørdag den 8. maj 2027. Billetsalget starter torsdag d. 29. oktober kl. 10 via masforaltid.dk.

ALEX VARGAS ANNONCERER SOLOTURNÉ

ALEX VARGAS ANNONCERER SOLOTURNÉ

Oven på en udsolgt efterårsturné i 2026 annoncerer Alex Vargas nu en soloturné med 12 koncerter rundt om i Danmark i efteråret 2027. Her træder han alene ind på scenen og inviterer publikum tættere på sangene og stemmen. Alex Vargas har gennem årene bevæget sig mellem det følsomme og det eksplosive, mellem enkle melodier og elektroniske produktioner. Med sange som Something in the Air, Lose Your Head og Get Right har han udforsket både frihed, indre uro og håb – og udfordret sit eget musikalske udtryk undervejs. På soloturnéen får sangene en anden ramme. Når Alex Vargas står alene på scenen, er der plads til at høre detaljerne og mærke spændingen mellem den tilbageholdte intensitet og stemmen, der fylder rummet. Det personlige og nærværende træder frem, og mødet med publikum bliver en central del af koncerten. Turnéen bringer Alex Vargas til koncertsale landet over i september og oktober 2027. Billetsalget starter torsdag den 22. oktober kl. 10.00.